DMI: Fint forårsvejr frem mod store bededag

DMI: Fint forårsvejr frem mod store bededag
Jons Kapel. Foto: Berit Hvassum
| 4. MAJ 2020 • 06:51
Af:
tommy-kaas

4. MAJ 2020 • 06:51
Danmarks Meteorologiske Institut forudser fint forårsvejr det meste af ugen kulminerende med solskin og – på landsplan – op mod 17-18 grader store bededag fredag.

Det fortæller Martin Lindberg, der er vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Ritzau mandag morgen.

Helt så varmt bliver det dog ikke på Bornholm. Østersøen holder fortsat øen kold, og ifølge prognosen vil temperaturen på fredag ikke overstige 11 grader.


– Det ser generelt ud til at blive en ret pæn uge med gode solchancer og stort set tørt vejr, siger Martin Lindberg.

– Hvor meget sol der kommer i løbet af ugen, er dog også en smule usikkert, siger meteorologen.

Det er om at nyde det, gode vejr, mens det varer, fortæller Martin Lindberg.

I løbet af weekenden ventes kold luft nordfra nemlig at strømme ned over landet, oplyser meteorologen. Det kan give koldere temperaturer og muligvis hagl.