DMI: Ændring i dagens løb

NOTITS | DAGENS VEJR | 26. FEB 2024 • 06:46
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | DAGENS VEJR
26. FEB 2024 • 06:46

Ugen begynder med nogen eller en del sol, og er man glad for solen, handler det om at nyde den, mens den er her. Senere på dagen kommer skyerne nemlig, men det holder dog tørt, lyder det fra DMI i regionaludsigten for Bornholm.

Dagen er nu tiltaget med så meget, at solen står op inden klokken 7, nærmere bestemt klokken 6.58. Den går ned igen klokken 17.29. Temperaturen lander mellem fire og syv grader, og vinden bliver svag til jævn fra skiftende retninger.

I aften og i nat får vi tørt og mest klart vejr. Vinden bliver svag til jævn fra nordøst og nord, og temperaturen falder til mellem frysepunktet og fire graders varme.