Dianna er harm over lavere løn på Bornholm

Sosu-assistent Dianna Morley gik til toppen af sin fagforening for at komme af med det stedtillæg, der giver hende lavere løn på Bornholm, end hun fik i København. Da hun ikke vandt gehør, gik hun videre til statsministeren. Nu venter hun på svar fra finansministeren, mens hun gør klar til at klage til Bruxelles.

Det er ikke kun sygeplejerskerne, der går ned i løn, når de flytter til Bornholm fra en af landets større byer.

Også sosu-medarbejdere ser deres lønseddel blive mindre på grund af det såkaldte stedtillæg, der giver ansatte i storbyerne en højere løn end deres kolleger i udkanten af Danmark. Selvom de udfører præcis det samme job.

Det stopper heller ikke med sosu-personalet og sygeplejerskerne. Medlemmer af omkring et halvt hundrede fagforbund er ansat med stedtillæg. Eller uden stedtillæg, som tilfældet er på Bornholm. Det oplyser pressekonsulent Mai Brandi Ludvigsen fra Dansk Sygeplejeråd.

"Stedtillægget er en del af de generelle aftaler i Forhandlingsfællesskabet, som omfatter ca. 50 medlemsorganisationer. Tillægget er historisk betinget og afspejler forskellen i leveomskostningerne – som der er jo stadig er i dag", skriver hun i en mail til Bornholms Tidende.

Mai Brandi Ludvigsen føjer til, at en sygeplejerske på startløn kun tjener 396 kroner mere om måneden i Odense end på Bornholm. Derfor kan Dansk Sygeplejeråd "ikke genkende" den lønforskel på 3.000 kroner om måneden, som sygeplejerske Sanne Friborg onsdag aften nævnte på TV2/ Bornholm.

Ikke desto mindre: I Rønne har sosu-assistent Dianna Morley sat sig for at få stedtillægget væk.

– Nogen skal jo gøre det. Det er super-uretfærdigt, og jeg hader uretfærdighed. Her bliver vi jo diskrimineret ud fra, hvor vi bor, siger hun.

– Før boede jeg i Slagelse og arbejdede i København med at gøre offentlige toiletter rene. Dengang fik jeg mellem 21.000 og 22.000 kroner udbetalt om måneden. Som sosu-assistent på Bornholm har jeg fået 16.000 kroner udbetalt, siger Dianna Morley.

Til toppen af FOA

Dianna Morley lagde ud i januar. Hun gik til toppen med det samme og skrev en mail til Mona Striib, landsformand for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), der organiserer de sosu-ansatte.

Da Dianna Morley ikke kunne få sit fagforbund til at arbejde for at fjerne stedtillægget, skrev hun i september til statsministeren. Og i denne uge rykkede hun så finansminister Nicolai Wammen (S), der fik Dianna Morleys brev sendt over fra Statsministeriet.

Hvis det heller ikke hjælper, siger Dianna Morley, at hun vil gå hele vejen til EU. Men vejen startede hos forbundsformand Mona Striib i januar.

"Jeg undrer mig gevaldigt over, at FOA accepterer 0 zone-lønninger. For eksempel får vi mindre i løn som sosu-assistenter og -hjælpere på Bornholm end i København, men vi yder samme arbejde her, og priserne stiger også herovre", skrev Dianna Morley til sin forbundsformand.

"Vi får ikke sosu-rabat i Netto, så det er efter min mening en gammeldags holdning, at tingene er billigere udenfor hovedstaden, og at vi dermed skal have mindre i løn udenfor København."

"Skal vi ikke have en ordentlig løn, når der skal forhandles løn næste gang? 0 zone-lønninger er ikke okay", skrev Dianna Morley også.

Med 0 zone-lønninger sigtede Dianna Morley til, at blandt andet Bornholm tilhører den laveste zone 0, når man skal regne stedtillæg ud. Mens København er i den højeste: Zone 4.

En uge senere svarede FOA-formand Mona Striib, at FOA hellere vil arbejde for, at alle forbundets medlemmer skal have mere i løn. Mona Striib anerkendte samtidig, at der med stedtillægget ikke er lige løn for det samme arbejde.

"Men hvor du ser en uretfærdighed, så er baggrunden for inddelingen faktisk historisk udtryk for det stik modsatte – nemlig et ønske om at sikre, at offentligt ansatte med samme job skal have nogenlunde samme levefod uanset hvor i landet, man arbejder", skrev Mona Striib til Dianna Morley.

"Inddelingen har haft forskellige navne undervejs i historien, men det har været en uadskillelig del af lønsystemet på det offentlige område i over 100 år. Inddelingen afspejler først og fremmest forskelle i lønniveau mellem offentlige og privatansatte og i mindre grad de forskelle, der kan konstateres i relation til lokale prisforhold (herunder også ejendomspriser)", tilføjede FOA's landsformand.

FOA ser nye problemer

Det svar stillede ikke Dianna Morley tilfreds. Så 18. januar vendte hun tilbage til sin forbundsformand. Nu også med priser for forskellige ting på Bornholm.

"Det kan godt være, at (stedtillægget) har virket engang, men der er ikke nogen grund til den opdeling mere", skrev Dianna Morley.

"Vi betaler mere for mad og el herovre. For eksempel har vores forsyningsselskab varslet en 500 procent stigning i el-transporten for nogle timer pr. dag, og dagligvarer er dyrere her, fordi vi skal betale for transport fra Sjællandssiden hver gang", skrev hun også til Mona Striib.

FOA's formand svarede også denne gang. 27. januar fortalte Mona Striib, at de stærkt stigende priser på Bornholm gjorde indtryk på hende. Og at hun også forstod, at Bornholm er udfordret af sin geografi.

"Men jeg er stadig ikke sikker på, at løsningen ligger i at se på områdetillæggene", fortsatte Mona Striib.

"Problemerne med for lav løn og rekruttering inden for blandt andet social- og sundhedsområdet er generelle og landsdækkende, og jeg tror den rigtige kurs er at holde fast i, at lønnen til vores faggrupper er for lav, og at de fremtidige lønstigninger skal være større."

I sin anden mail til Dianna Morley prøvede Mona Striib med sine egne ord også at "lege med tanken" om at afskaffe stedtillæggene.

"Først støder man med det samme på det gode spørgsmål: Hvor skal pengene komme fra? Det er ikke en lille øvelse: Cirka tre fjerdedele af de ansatte i kommunerne arbejder i områderne 0, 1, 2 og 3. Så det er ikke bare penge, det er mange penge."

Følgerne ville gribe meget om sig, mente Mona Striib desuden.

"Uanset om man skal finansiere via overenskomstforhandlingerne eller via statslige midler, så vil det jo have alle mulige andre konsekvenser at hæve så mange offentligt ansattes løn", skrev hun til Dianna Morley.

"Den samlede lønudvikling for gennemsnitslønnen på det offentlige område ville alt andet lige stige så meget, at lønudviklingen vil komme til at ligge væsentligt over lønudviklingen på det private område, hvilket vil påvirke reguleringsordningen negativt."

Faktisk ville det hele ende med at komme sosu-ansatte som Dianna Morley til gene, fortalte Mona Striib:

"Altså kommer alle i det offentlige til at betale noget tilbage i form af lavere generelle lønstigninger og dem, der kommer til at betale mest, er de kolleger, der i dag arbejder i område 4."

Hele Bornholms problem

Svaret gjorde kun Dianna Morley endnu mere utilfreds.

– Hvem skal betale? spurgte Mona Striib mig i sin mail. Men det er jo bare en flad undskyldning, for det er jo arbejdsgiverne, der betaler din løn, siger hun.

– Da jeg læste det, tabte jeg både næse og mund, for en fagforeningsboss skal ikke sidde og tale for, at man kan blive ved med at løntrykke folk. Og så siger hun, at hun hellere vil arbejde for højere løn til os alle. Men det vil jo ikke rette op på lønforskellen mellem landsdelene, siger Dianna Morley.

Hun mener, at det ikke blot er hendes og andre ansattes problem. Stedtillægget er et problem for hele Bornholm, mener Dianna Morley.

– Hvordan skal Bornholm lokke folk til at flytte herover, hvis folk kan få lov at betale kassen, men ikke får kassen? siger hun.

For hende er sagen ikke slut, før stedtillægget er væk.

– Jeg går til EU med det, hvis jeg også får et bla-bla svar fra finansministeren. Hvis man ikke må diskriminere på køn, alder eller noget, hvorfor må du så ud fra, hvor folk bor?