Det Gule Team: Dårlig adfærd er en invitation til kontakt

Når børn og unge er udadreagerende og udviser en adfærd, der er ødelæggende og i nogle tilfælde utryghedsskabende, som man for eksempel har set det i Snellemark Centret, skal man i virkeligheden se det som en invitation til at komme i kontakt.

For som regel handler det om, at de unge mistrives og har brug for hjælp til at bryde et mønster, de har tillært sig.

Det fortæller Karina Elkjær og Heidi Johannesen, der er henholdsvis leder og medarbejder i Det Gule Team, der arbejder med børn og unge i risikopositioner.

– Der er altid en årsag til, at unge har en bestemt adfærd. Der ligger noget nede under adfærden, som man skal kigge på. Adfærden er dybest set en invitation til at komme i kontakt. Det er uhensigtsmæssigt, hvis de ridser biler eller laver andet hærværk, stjæler eller siger et eller andet meget grimt op i hovedet på en politibetjent. Det er rigtig dumt, men for nogen er det den form, deres invitation har, siger Karina Elkjær.

Det kommer ikke ud af det blå

Hendes medarbejdere i Det Gule Team er dagligt i kontakt med børn og unge, der har det svært, heriblandt de unge, som indimellem er i kontakt med Bornholms Politi, og også de unge, som for nylig har fået forbud mod at opholde sig i Snellemark Centret.

Karina Elkjær forklarer, at årsagen til de unges adfærd ofte kan være, at de føler sig ekskluderet fra fællesskabet.

– Den adfærd kommer ikke bare ud af det blå, når de fylder tretten. Inden da ligger der ofte en følelse af eksklusion. Nogle af de her børn har for eksempel et rigtig dårligt skoleliv, hvor de har store udfordringer med at blive rummet i skolen. De har oplevet at blive sat udenfor døren eller blive soloundervist, og det har måske har medført, at de helt er holdt op med at komme i skolen. Det er ikke alle, men det er en problematik, der går igen, fortæller hun.

Den uhensigtsmæssige adfærd kan ifølge Karina Elkjær og Heidi Johannsen også være et udtryk for, at et barn eller en ung har været igennem meget på hjemmefronten, som de ikke har fået mulighed for at reagere på.

– Jeg har en hel del børn, der har været igennem nogle hårde skilsmisser, hvor de er gået ind og har taget ansvar. Ikke for dem selv, men ansvar for, hvordan mor og far får det godt, og hvordan de kan gøre mor tilpas og far tilpas. Der får de ikke lov at være de børn, de er, og får ikke den omsorg, de har brug for. Hele familien er jo i sorg, som jeg ser det, men ofte ser jeg bare også, at barnet prøver at lade som om og ikke får fortalt, hvordan de har det. De tager en rolle på sig, hvor de skal prøve at fikse det både det ene sted og det andet sted. De kan ikke holde til det i længden. Måske kan de godt holde et stykke tid, men til sidst kan de ikke, og så bliver nogen af dem udadreagerende, siger Heidi Johannsen.

Heidi Johannesen er SSP-koordinator i Det Gule Team og arbejder med børn og unge, der har det svært. Hun mener, man skal se på de unge som personer og være nysgerrig på deres forhistorie frem for at fokusere på deres handlinger. Privatfoto

Mangler at få sat rammer

Ifølge Karina Elkjær og Heidi Johannsen kan man ikke sige, at det er bestemte børn fra bestemte familier, der kommer i kontakt med Det Gule Team.

Men de mener, der kan være noget i den måde nogle forældre opdrager på, som fører til, at børnene kommer i mistrivsel og reagerer på det, når de rammer teenagealderen.

– Det ville være den klassiske nemme forklaring, at det er børn, der vokser op i ressourcesvage familier, der kommer her, men det er ikke kun det. Der er også mange familier, der er forældreressourcesvage, selvom de har gode jobs og uddannelser og alt muligt. Der handler også om, hvordan man er forældre i dag, og hvordan man rammesætter for sine børn. Der er nogle forældre, der har rigtig svært ved at sætte sig igennem. Og det starter langt tidligere. Derfor har vi også familiegrupper for forældre i dagtilbud, hvor vi netop arbejder med, hvordan de sætter rammer for deres børn, fortæller Karina Elkjær.

Derudover er der også sket forandringer på skoleområdet, som ikke har været gode for alle børn, mener hun.

– Der er også hele skoleområdet, hvor man i dag driver skole på en meget anderledes måde, end man gjorde for 20-30 år siden. I 70'erne og 80'erne havde børnene et skema for resten af året og havde måske tre lærere, de skulle forholde sig til. Nu kører det med projekter, skiftende skemaer og det hele skal være innovativt. Det er supergodt alt sammen, der er bare rigtig mange børn, som bliver utrygge i det og som ikke kan navigere i, hvilken voksen, de har den dag, og hvilket lokale, de nu skal være i. Samtidig bor de måske i en 7/7-deleordning hos mor og far, samtidig med at der er sociale medier, de skal være på. Så der er rigtig mange ydre faktorer, man er nødt til at tage med, når man snakker om, hvad der kendetegner de her børn og det ungdomsliv, de har i dag, siger hun.

Det er frivilligt, men med krav

Hun og Heidi Johannsen mener derfor, det er vigtigt at se bag om de unges handlinger og arbejde med deres udfordringer og ofte dårlige selvbillede, frem for at straffe dem, hvis man ønsker, at de skal ændre adfærd.

Det er netop den tilgang, de har i deres socialpædagogiske arbejde.

I dag er Heidi Johannsen kommunens SSP-koordinator, og før det var hun gadeplansmedarbejder i 15 år.

Hun kommer oftest i kontakt med de unge, når nogen omkring dem henvender sig direkte til hende med deres bekymring.

Herefter tager hun selv kontakt til den unge og tilbyder sin hjælp.

– Jeg bruger meget det, der hedder en vækstmodel, som er en metode, jeg bruger til at snakke ud fra. Den går jeg i gang med på dag et, hvor jeg præsenterer det for dem og spørger, om de har lyst til det her. Det har de som regel, og så får jeg afdækket, hvad de synes, de har af udfordringer, og hvad vi i samarbejde kan gøre ved dem. Det handler ofte om, at de skal have det bedre i skolen og/eller i familien, fortæller Heidi Johannsen.

Det er op til den unge, om vedkommende vil have hjælp, men selvom det er frivilligt baseret, stiller medarbejderne i Det Gule Team også krav til dem, fortæller Heidi Johannsen.

Og ofte vil de unge også gerne leve op til de krav, fordi de selv er med til at indgå aftalen.

– Jeg laver en deal med dem fra dag et. Hvis de kommer og vil have hjælp, så fortæller jeg dem, hvordan jeg kan hjælpe dem. Jeg er meget insisterende, når jeg først går i gang, og det fortæller jeg dem. Så må de sige ja eller nej. Det her er jo ikke en foranstaltning, og på en måde er det også lidt en gave, at man kan sige til dem, det er sådan her, det bliver. Hvis jeg skal hjælpe dig med at komme i skole, jamen så kommer jeg og henter dig og kører dig i skole hver morgen, og så skal du stå op der. Og så siger de ja eller nej. Ofte, når de først har sagt ja til den deal, de selv er en del af, så kører det bare. Fordi de selv har ejerskabet, det er dem, der har besluttet, hvad de vil, siger hun.

De unge vil gerne ændre adfærd

Ifølge Heidi Johannesen vil de unge selv gerne ud af deres problemer og uhensigtsmæssige adfærd.

Hun har endnu ikke oplevet, at nogen har takket nej til hendes tilbud om hjælp.

– Jeg har aldrig prøvet, at der er nogen, der har sagt nej. De vil gerne have hjælpen. Det handler om, hvordan man møder dem. Det der med at ridse ganske tydeligt op, hvordan man kan hjælpe dem, og at de selv får lov at mærke efter, om de har lyst til det eller ej, det virker. Jeg har nogle gange spurgt, om de lige ville sove på det, inden de besluttede sig, men der er aldrig nogen, der har skullet sove på det, siger hun.

Heidi Johannsen og Karina Elkjær tror, at de unge takker ja til at arbejde med sig selv hos dem, fordi det er et frivilligt tilbud.

– Styrken ved at lave forebyggelse er, at det er frivilligt. Vi er opsøgende ved at være i de arenaer, hvor børn er, vi går på gaden og laver opsøgende arbejde, og nogle gange er der nogen, der kommer med nogen til os selv. Der er ikke nogen, der tvinger dem med herhen og siger, "hvis du ikke gør det her, så…". Så det er jo meget på deres eget initiativ i samarbejde med de voksne og de professionelle her. Og der har vi en fordel, fordi der ikke er nogen, der er tvunget til at samarbejde med os. De kan bare sige, det gider jeg ikke. Så kan vi sige, "okay, men så er der nogle andre, der bliver bekymrede for dig", siger Karina Elkjær.

Men det forebyggende arbejde har ifølge hende også sine begrænsninger.

I nogle tilfælde når den unge så langt ud i sin dårlige adfærd, at der skal mere til end et forløb i Det Gule Team.

–Der hvor forebyggelsen har sin styrke, er når man kommer så tidligt ind som muligt. Ikke nødvendigvis tidligt aldersmæssigt, men tidligt i problemudviklingen. Når tingene er stukket afsted, og hvor det er ude af en tangent og blevet meget alvorligt, så bliver det sværere at praktisere det her, siger Karina Elkjær.

Karina Elkjær, leder i Det Gule Team. Foto: Jacob Jepsen

Nøglen til forandring

Det Gule Team dækker over familierådgiverne i dagtilbud og på skolerne, SSP-koordinator Heidi Johannsen, gadeplansmedarbejderne.

De laver alle forebyggende arbejde efter Servicelovens paragraf 11, stk. 2, som indebærer åben rådgivning og opsøgende rådgivning målrettet børn og unge.

Selvom Det Gule Team rammer bredt på området, er det ikke alle unge, de får hjulpet ud af problemerne.

Det skyldes ifølge Karina Elkjær, at der er så mange faktorer, der har indflydelse på de unges trivsel.

– Det handler om rigtig mange faktorer. Dels vores egne metoder, hvor vi altid skal være opmærksomme på, hvordan vi selv gør, hvordan vi samarbejder og koordinerer. Og så handler det jo også om, hvordan de her unge bliver mødt af andre. Hvordan skolerne håndterer dem og har håndteret dem fra de var helt små. Hvilken undervisning, de tilbyder dem. Om de kan rummes i skolerne. Hvordan de mødes af politiet og andre. Så vi i Det Gule Team sidder jo ikke alene med nøglen til en forandring. Det sker jo i et samarbejde, og det samarbejde går jo så også nogle gange på at meningsudveksle, hvad der giver bedst mening i forhold til at møde de unge, siger hun.

Sådan en meningsudveksling har Karina Elkjær og Heidi Johannsen også haft med Bornholms Politi, efter de udstedte opholdsforbud til fire unge, som ifølge politiet og erhvervsdrivende i Snellemark Centret lavede hærværk og skabte utryghed.

Opholdsforbud virker ikke

Heidi Johannsen og Karina Elkjær mener ud fra deres erfaring med de unge ikke, at opholdsforbuddet løser problemet med de unges adfærd. Nærmere tværtimod.

– Jeg går ikke ind for det overhovedet, og jeg tænker ikke, at det hjælper, og de har fået et halvt års opholdsforbud. Jeg tænker ikke, at det har god effekt, fordi det får dem til at føle sig endnu mere forkerte. Det er ikke noget, man vokser i og får selvtillid af. Jeg tænker, at der sker det modsatte. At man bliver endnu mere trist og endnu mere ked af det og måske bliver mere udadreagerende, siger Heidi Johannsen.

Karina Elkjær mener heller ikke, at opholdsforbuddet kommer til at stoppe de unges dårlige adfærd og henviser til forskningen på området.

– Med al den viden og teori, man har omkring kriminalitetsforebyggelse og kriminalitetsudvikling, ved man, at i det øjeblik man får en dom, straf eller sanktion kriminalitetsretsligt, så begynder man at identificere sig som kriminel. Så er der ikke langt fra et opholdsforbud til at begå et indbrud eller smadre et eller andet, fordi man er begyndt at se sig selv som udstødt, marginaliseret kriminel. Det sætter det sig i en, og det skal vi helst undgå, hvis vi kan, siger hun.

Karina Elkjær og Heidi Johannesen er dog også klar over, at politiet har et andet udgangspunkt i deres arbejde.

– Vi har jo hver vores opdrag. Politiet skal kigge på børns handlinger, det er det, de er uddannet til, men jeg ville aldrig kigge på børns handlinger. Det ville jeg putte væk og så kigge på, hvad de her børn indeholder, og hvordan vi får fat i de gode ting, de indeholder, og får det til at vokse, siger Heidi Johannesen.

Dialog mellem politi og de unge

På baggrund af politiets udstedelse af opholdsforbuddene, har Det Gule Teams gadeplansmedarbejdere holdt et møde med de involverede unge og forebyggelsensenheden i Bornholms Politi.

Tanken med mødet var, at politiet og de unge skulle i dialog og få forståelse for hinanden, fortæller Heidi Johannsen.

– Politiet fik forklaret, hvad det er, der sker, når de gentagende gange siger, at man skal forlade stedet, og man ikke gør det. De fortalte, hvordan de optrapper fra peberspray, til stav og så til pistol til sidst. De fik forklaret, at det er deres redskaber til at få dæmpet gemytterne, og at de som politi er ansat til at holde ro og orden. De unge forklarede, at de synes, det var lidt voldsomt nok det, der er sket, og de fik luft for det, som de var frustrerede over, siger Heidi Johannesen.

Mødet resulterede ifølge hende i, at politiet sammen med gadeplansmedarbejderne vil arrangere en dag med rappelling sammen med de unge, hvor de kan lære hinanden at kende på en anden måde og få opbygget en gensidig respekt.

– De unge sagde ja og blev glade og meget overraskede over, at politiet havde lyst til det, fortæller hun.

Heidi Johannsen og Karina Elkjær fortæller, at det er nyt, at de på den måde står for så direkte en dialog mellem de unge og politiet, men at det har vist sig at være en god måde at brobygge mellem børnene og samfundet omkring dem, som er en stor del af arbejdet i Det Gule Team.

Det Gule Team

Det Gule Team hører til i Center for Børn og Familie og arbejder efter Servicelovens paragraf 11, stk. 2 og 3.

Det Gule Team rummer både familierådgivere i dagtilbud og skole, gadeplansgruppen, SSP-koordinatoren, fraværsguider og en digital dannelseskonsulent.

Fælles for fagpersonerne i Det Gule Team er, at de arbejder med forebyggelse for børn og unge i risikopositioner.

Det Gule Teams leder, Karina Elkjær, forklarer, at risikopositioner vil sige, når børn og unge er i en position, hvor de er i risiko for at blive yderligere marginaliserede. Det kan ifølge hende være børn, som ikke går i skole, børn som er i opposition til voksne og måske er begyndt at stjæle, drikke eller tage euforiserende stoffer.

Det Gule Team er også med i det, der hedder mandagsmøderne. Her mødes SSP-koordinatoren og en repræsentant fra gadeplansgruppen med en repræsentant fra politiet og en myndighedssagsbehandler hver mandag. Sammen gennemgår de politiets døgnrapporter for den sidste uge og snakker om de børn og unge, der optræder på dem, og aftaler, hvem der handler på det, og med hvilke indsatser.