De vil hverken testes eller vaccineres: 'Vi må ikke deltage i samfundet længere'

Coronapas, en frisk coronatest eller et dokument, hvor der står, at du er undtaget for både test og vaccine. Det er adgangskravet til de fleste restauranter, barer, biografer, spillesteder og så videre. Store dele af samfundet kræver, at du kan fremvise et bevis på, at du er ikke-smittet.

Torsdag i sidste uge trådte en ny lov i kraft. Nu skal man hente sit undtagelsesdokument hos Borgerservice. Det er et dokument, der fortæller, at man er undtaget fra at fremvise et coronapas. Det kan du få, hvis du af sundhedsmæssige årsager er fritaget for enten test og vaccine.

Førhen byggede undtagelsen på tillid mellem for eksempel tjener og den undtagne. Der skulle ikke hives et dokument frem som bevis, men det skal der nu. Men hvad gør man så, hvis man ikke vil vaccineres, ikke kan eller vil testes, og man ikke er berettiget til undtagelsen for krav om coronapas?

På havnen i Allinge sad de rundt om en bænk. De havde indvilget i at tage en snak om, hvad det betyder for dem, at de ikke kan deltage i samfundet på samme vilkår som andre, da de ikke vil lade sig vaccinere eller teste.

Svaret på ovenstående spørgsmål er, at der ikke er meget at gøre lige nu, fortæller Gitte Evy Frigioni, Lene Bang, Henrik Andreas Bøggild og Koral Wilkinson. De føler, at de med tiden vil blive presset til at tage vaccinen, som de understreger, ellers er frivillig.

Ingen arme ingen kage

Flere af dem fortæller, at de bliver dårlige, får næseblod eller ondt i halsen, hvis de bliver podet. Uden test eller vaccine bliver de nu begrænset i deres færden ud i samfundet. De kalder sig bekymrede borgere, når de ser på, hvordan corona har splittet befolkningen.

– Det her er et kæmpe overgreb. Vi er et sted, hvor vi som samfund ikke skal være. Folk er blevet helt bims i hovedet af det. Om de er fortryllede eller forheksede, det ved jeg ikke. Vi vil gerne leve et normalt liv igen. Vi kan ikke gå på restaurant, kun hvis vi sidder udenfor, siger Lene Bang, hvortil Gitte Frigioni supplerer.

– Helt generelt betyder det, at vi bliver begrænset i vores mulighed for at deltage i samfundet. Og det er dybt problematisk. Det er derfor, at jeg vil sige, at det handler om, at de vil presse os ud i at tage den vaccine. Der er ikke noget frivillighed tilbage. Vi vil da gerne deltage i samfundet, men ikke for enhver pris, siger Gitte Frigioni.

Og når de bliver spurgt, hvorfor de ikke bare lader sig vaccinere, så drejer det sig om, at vaccinen kun er betinget godkendt, og at de langsigtede bivirkninger endnu er ukendte.

– Vi er hverken benægtere af vaccinen eller virussen. Det her handler om nogle grundlæggende principper, siger Gitte Frigioni.

– Vaccinen er jo frivillig, men for at deltage i samfundet skal du have et coronapas eller det her dokument fra Borgerservice, der fortæller, at du er undtaget for at vise coronapas, siger Gitte Frigioni.

Og det er her, at gruppen mener, at de bliver presset til at tage den ellers frivillige vaccine. Testen har flere fravalgt, da de siger, at de bliver dårlige eller syge af det. Derudover synes de også, at det er mange skattekroner, der bruges på test, og det vil de ikke støtte. Ifølge dem kender de flere, der har pårørende, der er døde som følge af vaccinen. Det skal her siges, at en rapport fra Det Europæiske Lægemiddelagentur har registreret ét dødsfald i Danmark som følge af Astra Zeneca-vaccinen.

– Det drejer sig om, at folk ikke kan rumme det her. Men det er så vigtigt, at folk prøver at forstå det. Hvis det bare var et stik i armen, og så var alt det her overstået – tror du så ikke, at vi ville gøre det? siger Henrik Andreas Bøggild.

Fra venstre er det Medha Sector, Lene Bang og Gitte Evy Frigioni. Lene og Gitte er politisk aktive i hvert sit parti. Foto: Jens-Erik Larsen 

En menneskeret?

De bekymrede borgere er nervøse for deres fremtidige liv. Det kalder det et politisk spil, hvor beslutninger ikke længere er baseret på sundhedsfaglige argumenter. At gå på restaurant har de indstillet sig på, at de må skyde en hvid pil efter. I hvert fald som det ser ud nu.

– Altså vi kommer jo så ikke på restaurant mere. Vi er nogle, der var vant til at gå ud og spise jævnligt. Så står restauranterne der, og de får ikke lige så mange kunder, som de plejer. Det er jo også ødelæggende for dem, siger Lene Bang og Gitte Frigioni tilføjer:

– Det er så et aspekt af det. Men også at tjenere eller ansatte skal stå og tjekke folk, der kommer ind. De ansatte skal tjekke almindelige borgere og skal dermed agere politi. Det er da et overgreb. Og det splitter befolkningen, siger Gitte Frigioni.

Deres begrænsning i at deltage i samfundet kalder de et menneskeretligt problem. Men det er Mikkel Lindberg Laursen, specielkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder ikke enig i. Her lyder det, at menneskerettighederne har vide rammer, når det er med formål at bremse en epidemi.

– Anerkender man, at der er en sygdom i omløb, er det legitimt at gøre noget for at modvirke en pandemi. Det kan for eksempel være et coronapas, siger Mikkel Lindberg Laursen.

– Det er jo en begrænsning i ens udfoldelser i samfundet. Det her skal ses i lyset af, at der er sygdom, der smitter. Og der skal være sådan en situation før sådanne krav kan indføres, siger Mikkel Lindberg Laursen.

Der kan dog være et problem, hvis proportionaliteten af begrænsningerne bliver skæve. Det kunne være, hvis et krav om coronapas gjaldt i længere tid end nødvendigt.

– Det vil være problematisk, hvis den her frihedsbegrænsning strakte sig i alt for lang tid. Hvis man begrænser på den her måde, så kræver det, at der er et legitimt hensyn, og det er der under en epidemi. Og på et tidspunkt er hensynet der ikke mere, siger Mikkel Lindberg Laursen

Men de bekymrede borgere er ikke enige i, at vi står i en situation, hvor menneskerettighederne kan strækkes på den måde mere. De synes, at det er ærgerligt, at de grundet deres standpunkt skal ses ned på.

– Vi står nu med en sygdom, hvor 99,3 procent af de smittede overlever covid-19. Derfor er det i første omgang helt ude af proportion, at man indfører krav om coronapas i første omgang, siger Gitte Frigioni.

– Det er vigtigt at forstå, at vi bør lære af historien, når det gælder udskamning af ”anderledes”, og nu er det åbenbart os, der skal stå for skud. WHO har lige meldt ud, at de ikke anbefaler at teste symptomfrie personer. Raske mennesker er ikke syge! Det er svært at forstå legitimiteten af coronapas, siger Medha Sector.

Blandt bordet deles der mange holdninger. Der er også ting, de ikke alle er enige i. Alle er dog enige i, at selvom man ser anderledes på tingene, så skal man behandles ordentligt. Foto: Jens-Erik Larsen 

Rettens vej

For Medha, Lene, Gitte, Koral og Henrik Andreas ligner det, at de ikke kommer på restaurant lige foreløbig. De har ikke tænkt sig at blive vaccineret, de vil ikke testes mere, og nu kan de altså ikke møde op steder og sige, at de er undtaget for coronapas. Det kan de ikke få papirer på.

Nogle af de bekymrede borgere er så bekymrede angående vaccinen, at de gik ned på den lokale politistation for at anmelde Sundhedsstyrelsen, men de blev ikke taget alvorligt af betjenten, der ifølge deres ord ikke kunne rumme det.

Men derfor har de ikke tænkt sig at give op. De har ikke noget problem med at blive hjemme for nu. Men de vil gå rettens vej.

– Vi som enkeltpersoner kan ikke gå rettens vej. Men der er folk rundt omkring med topadvokater, der går rettens vej lige nu. Og vi har tænkt os at se, hvilke retslige muligheder vi har. Vi accepterer ikke det, som der foregår lige nu, siger Gitte Frigioni.