Og hos Martin Westh-Hansen, direktør hos Svaneke Bryghus, er der ret naturligt glæde over det tættere samarbejde.
– Bornholm har en stærk brygkultur, hvor man hjælper hinanden, og den ånd bygger vi videre på med det her samarbejde. Med Johnny Fagerlund og Small Batch som en del af vores samlede portefølje får vi en kapacitet, der er helt tæt på det bornholmske ølmarked – enormt vellidt og med en bred erfaring. Jeg er overbevist om, at vi kan spille hinanden endnu bedre og skabe endnu flere gode øloplevelser på Bornholm, og jeg ser meget frem til det nye setup, fortæller direktøren.
Laver pub sammen
I det nye fælles ejerskab af Small Batch og et mere forpligtende samarbede ligger for begge to også, at de vil skabe et øl-samlingspunkt på Nexø Havn, Ndr. Strandvej 6, hvor der både vil være øl, udskænkning og let mad.
Det er faktisk også i de nye erhvervslokaler, at samarbejdet fik nyt momentum, da Johnny Fagerlund længe har haft en ambition om at flytte bryggeriet til Nexø, men også åbne en brewpub.