Cyklist blev påkørt i Rønne: Politiet søger vidner

Cyklist blev påkørt i Rønne: Politiet søger vidner
| 17. JAN 2022 • 16:10
Jakob Marschner
Journalist

17. JAN 2022 • 16:10

Bornholms Politi efterlyser vidner til et færdselsuheld, der fredag den 14. januar omkring klokken 14.30 fandt sted på Haslevej ud for Almegårdsvej i Rønne. Her blev en cyklist påkørt af en hvid personbil, hvis fører endnu ikke har givet sig til kende.

Ved du noget om sagen, kan Bornholms Politi kontaktes på telefon 114.

Den påkørte mand er født i 1950, og han er kommet til skade, oplyser vagthavende hos Bornholms Politi.

Politiet søger føreren af den hvide bil, der ikke har givet sig til kende endnu. Derudover vil politiet også gerne tale med en kvinde, der angiveligt skulle have hjulpet den tilskadekomne mand op fra asfalten.

Bornholm Politi kan ikke sige, om det er en bevidst handling, at føreren af bilen ikke har meldt sig, eller om billisten ikke har været klar over, at han påkørte den 71-årige mand.