Ved den tilsvarende indsats sidste år blev der landet over sigtet 74 spirituspåvirkede førere, hvoraf 19 var involveret i færdselsulykker.
– Sidste år så vi mange festglade mennesker, hvor der generelt var en rigtig god stemning, og det forventer vi også i år. Vi vil være synlige i gadebilledet og byde folk velkomne og håber, at de får en fantastisk aften, men også tænker sig om og lader bilen stå og trækker cyklen hjem, siger politiassistent ved Rigspolitiets Koncernkommunikation Christian Berthelsen.
Gode råd for at forhindre spirituskørsel
• Aftal, hvem der kører hjem - og så holder chaufføren sig ædru.
• Brug offentlig transport - tag eksempelvis en taxa eller bussen.
• Se om du kan tale vedkommende fra at køre - alternativt tag nøglerne til bilen.
• Tilbyd eventuelt overnatning.
• Ring til politiet, hvis du har en mistanke om, at der køres spirituskørsel.
Kilde: Rigspolitiet