En særlig bevilling på 240.000 kroner går til bostedet Klintebo i Aakirkeby til et badekar med vand, lys og aromaterapi. Desuden er der adgang fra siden, så beboerne let kan komme i badekarret.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Andre kommunale tilbud fik penge til en fugleredegynge, kørestolsgynge, hængesofaer, sanseinstrumenter til udendørs have, lys til diskotek, kamera, hæve-sænkekøkkenbord samt parallelcykel.
Derudover bevilgede bestyrelsen i Wilhelm Philip Stiftung fur behinterte 60.000 kroner til Aakirkeby Borgerforening. Pengene skal sikre, at der anlægges brede, faste stier med særlig fokus på at tilgodese personer med funktionsnedsættelse i Kannikeskoven.