Beredskabsøvelse i Hasle: Dykkere sprang i havnen i bidende kulde

BEREDSKAB

Selvom kulden skar ind til benet, og molen var spejlblank af is, dannede havnen i Hasle alligevel ramme om en større øvelse torsdag formiddag. Den var arrangeret af Beredskabsstyrelsen og forsvarets EOD-enhed, der foretager ammunitions-, bombe- og minerydning. Øvelsens omdrejningspunkt var et simuleret fund af en sennepsgasbombe om bord på en fiskekutter, omkring 1.000 meter ud for havneløbet.

Her skulle forsvarets dykkere, iført tøtsiddende gule dragter og gasmasker, sejle ud til fiskekutteren og derefter bugsere den tilbage til havnen. Her ville Beredskabsstyrelsens enhed overtage og påbegynde en gennemgående rensning af det 'kontaminerede' mandskab og fartøjer.

Her sejler forsvarets EOD-dykkere ud til fiskekutteren. Foto: Aleksander Klug

Gennem årene er der ofte blevet fundet sennepsgasbomber ud for de bornholmske kyster, hvor der efter Anden Verdenskrig blev dumpet flere tusind tons bomber. Disse ender ofte i nettet på uheldige fiskere. En af dem var fiskekutteren, R218, Judith Bechmann af Nexø, der i 2016 fik en 40 kg tung sennepsgasbombe i nettet sammen med fangsten af fisk, mens den befandt sig i Østersøen vest for Rønne.

Også dengang var det Forsvaret, der i samarbejde med Beredskabsstyrelsen stod for rensingsopgaven. Senest har EOD-enheden hjulpet med at undersøge havbunden i forbindelse med etableringen af den omstridte gasledning Nord Stream 2. Til Politiken har seniorforsker Hans Sanderson fra Aarhus Universitet oplyst, at byggeriet kan medføre en spredning af resterne af de kemiske våben, da hylstrene på en stor del af bomberne og granaterne er tæret op.

De tætsiddende heldragter, som forsvarets EOD-enhed bruger under øvelsen, kan være svære at få på. Foto: Aleksander Klug

– Den væsentligste bekymring er, om det kommer til at gå ud over fiskene. De fleste bomber ligger på dybt vand, hvor der ikke er så meget liv, men torsk og andre fisk kan godt svømme ned på relativt dybt vand i Bornholmerdybet, siger seniorforsker Hans Sanderson fra Aarhus Universitet til Politiken.

– Der er tale om alvorlige stoffer. Derfor mener jeg, at man bør igangsætte en ny undersøgelse, der kan afdække, hvor giftigt det er. Der er ikke blevet lavet en individuel risikovurdering af alle disse stoffer i forbindelse med Nord Stream 2, lyder det fra Hans Sanderson.

Marinebiologer har i mange år undret sig over de sår, som flere sæler i havet omkring Bornholm er dukket op med. Og ifølge DR, mener et svensk forskerhold at kunne spore dem tilbage til sennepsgasbomber.

– Vi kan se, at skaderne ikke skyldes infektioner eller betændelsestilstande. De ligner mere brandsår eller frostskader, udtaler Charlotta Moraeus, der er biolog ved Naturhistoriska Riksmuseum i Stockholm til mediet.

– Derfor tænker vi, at sælerne kan have været i kontakt med kemikalier – med sennepsgas, siger hun.

Fiskekutteren, der skal simulere at have fået en sennepsgasbombe om bord. Foto: Aleksander Klug