Beof afviser investeringer i power-to-x

Beof afviser investeringer i power-to-x
– Jeg vil godt afkræfte, at Beof har nogen planer om at investere i et power-to-x-anlæg, siger kommunikationschef Klaus Vesløv. Arkivfoto: Berit Hvassum
NYHED | ABONNENT | 23. JAN 2023 • 05:30
Jakob Nørmark
Journalist
NYHED | ABONNENT
23. JAN 2023 • 05:30

Bornholms Energi og Forsyning kommer ikke til at investere i elektrolyseanlæg, fastslår kommunikationschef Klaus Vesløv. Men skulle der blive etableret power-to-x på Bornholm, kan det få stor betydning for fremtidens fjernvarmesystem og håndtering af spildevand.

 

Skal der på Bornholm laves brint, ammoniak, metanol eller andre brændstoffer ved hjælp af fremtidens overflod af elektricitet fra havvindmøller, bliver det uden Bornholms Energi og Forsynings (Beof) deltagelse.

– Jeg vil godt afkræfte, at Beof har nogen planer om at investere i et power-to-x-anlæg, siger kommunikationschef Klaus Vesløv.

Anledningen til at slå Beofs strategi fast er en udtalelse fra Venstres gruppeformand i kommunalbestyrelsen, Søren Schow. I fredagens udgave af Tidende luftede han sin skepsis over for power-to-x på bornholmsk jord.

– Vi må først se, hvad et power-to-x-anlæg vil fylde rent fysisk. Og hvem der skal lave det, og hvad det skal bruges til. Jeg er også nervøs for, at Bornholm og særligt Beof siger, at de skal involveres i et power-to-x-anlæg. Det skal vi lade private om, sagde Søren Schow.

Adspurgt af Tidende om Beofs power-to-x-planer forklarer Klaus Vesløv, at den kommunalt ejede energi- og forsyningskoncern ikke råder over power-to-x-kompetencer, og at det blandt andet er derfor, at andre virksomheder må tage initiativet.

– Det vil være nogle helt andre aktører, som skal investere. Men hvis der kommer power-to-x, skal vi være nysgerrige på, hvad vi som forsyningsselskab kan få ud af det. Hvis store mængder overskudsvarme kan medvirke til, at bornholmerne i fremtiden kan få meget billig grøn varme, så synes vi, at vi er forpligtede til at undersøge de muligheder, siger Klaus Vesløv.

Varme i overskud

Der er et stort varmespild ved de energiintensive processer, hvor vandmolekyler (H2O) spaltes til ilt og brint, og denne varme vil Beof gerne overtage og udnytte til fjernvarme.

Både Rønne Vand og Varme og Beof har i forvejen et ønske om at modtage overskudsvarme fra den store transformerstation til Energiø Bornholm. Mængden af varme, der kan høstes fra Energinets kæmpeanlæg på Sydbornholm, tegner dog ikke til at blive stor nok til at forsyne størstedelen af Bornholm med fjernvarme, oplyser Klaus Vesløv. Men med power-to-x-produktion som en del af energisystemet kan virkeligheden blive en anden.

Copenhagen Infrastructure Partners og Ørsted pønser på at bruge energien fra deres foreslåede havvindmølleparker øst for Bornholm til brintproduktion. Skulle de to energimastodonter beslutte at etablere et elektrolyseanlæg på land – og får selskaberne de nødvendige tilladelser fra alle myndigheder – kan det også påvirke Beof på et andet forsyningsområde. Der skal nemlig bruges store mængder rent og renset ferskvand til power-to-x, og en oplagt mulighed er at bruge spildevand, da grundvand er en knap ressource.

– Det kan betyde, at spildevandet skal renses 100 procent. Vi behandler fem-seks millioner kubikmeter om året. Det ville være fremragende, hvis det kunne blive en ressource for Bornholm, fortæller Klaus Vesløv.

Skal spildevandet bruges til elektrolyse, vil det kræve en grundigere rensning, end tilfældet er i dag, hvor der stadig er små mængder i fosfor i vandet, der udledes i havet.

Udviklingen inden for power-to-x kan altså præge Beofs langsigtede planlægning. Mængden af spildvarme til rådighed vil eksempelvis få betydning for, i hvilken grad de adskilte fjernvarmeområder på Bornholm kan bindes sammen. Desuden vil mere spildvarme medføre, at biomassen i form af halm og træflis, der i dag bruges på varmeværkerne, hurtigere kan udfases. Mange har kritiseret Danmark for den store brug af biomasse på kraftværkerne. Flis, træpiller og halm har status som CO2-neutrale brændsler, selvom der udledes CO2, når biomassen brændes af. I realiteten er træ kun CO2-neutralt, hvis der plantes lige så meget ny skov, som der fældes, og det er ikke altid tilfældet.

– Hvis der kommer nogle muligheder som overskudsvarme synes vi selvfølgelig, det er helt oplagt at udnytte det som en del af fremtidens varmesystem, siger Klaus Vesløv.