Bagesalg til fordel for hjælpetelefon gik godt

NOTITS | Fredag 20. oktober 2023 • 16:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | Fredag 20. oktober 2023 • 16:00

I Klemensker er der blevet solgt småkager og kage til fordel for Børnetelefonen.

Bag initiativet stod Jeanette og Dennis Schnedler Jensen, som er trætte, men meget glade for det beløb, de er endt med. Det fortæller de i Klemensker-gruppen på Facebook.

De har solgt flere end 400 småkager og mere end 200 stykker kage. Det giver et resultat på 3.287 kroner til Børnetelefonen, hvor frivillige rådgivere hver dag sidder klar til at lytte og rådgive børn og unge i Danmark om deres problemer.

Jeanette og Dennis Schnedler Jensen takker Kvickly Rønne for at donere æsker til kagerne og Superbrugsen Klemensker for at donere æsker og kagefade samt for at give lov til, at kagerne kunne sælges inde i butikken.

"Uden jer var det umuligt at nå hertil", skriver de.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT