Aflyste julefrokoster koster virksomheder dyrt

Flere catering- og lokaleudlejningsvirksomheder oplever aflysninger af julefrokoster og meget færre bookinger på grund af smittetrykket. Casper Rønne er en af dem, og han efterlyser nu klare retningslinjer.

Det øgede smittetryk får flere arbejdspladser til at aflyse årets julefrokost. Også selvom der ikke er indført loft over forsamlingsantallet, som vi så det sidste år.

Det mærker de bornholmske selskabslokaleudlejere og cateringfirmaer. En af de store er Casper Rønne Hansen, der driver Hos Casper. For nyligt aflyste Bornholms Regionskommune sin julefrokost for 1.000 medarbejdere, som Casper Rønne skulle lave maden til, og flere små- og mellemstore virksomheder melder løbende afbud. I alt har Casper Rønne Hansen mistet annulleringer op til 1.400 kuverter.

Det ærgrer ham, særligt fordi der lige nu ikke er nogen officiel udmelding om, at man bør aflyse sin julefrokost.

– Jeg hæfter mig ved, at Søren Brostrøm har sagt, at man kan holde sin julefrokost. Vi får jo aflysninger fra firmaer med for eksempel 15 ansatte, som går op og ned af hinanden til daglig, så jeg forstår ikke, at man vælger at aflyse julefrokosten, siger Casper Rønne Hansen, som efterlyser klare retningslinjer fra regeringen.

– Sidste år havde vi et forsamlingsforbud. Nu ender folk med at overfortolke udmeldingerne, selvom der er coronapas. Det er storpolitik nu, siger Casper Rønne Hansen.

Beholder ansatte

Casper Rønne Hansen og hans kone, Sanne Dyring Hansen, som sammen driver cateringfirmaet, har siden corona var en realitet for halvandet år siden, prioriteret at beholde alle ni ansatte, som også inkluderer fleksjobbere.

– Det er dyr fornøjelse. Vi får ingen hjælp fra staten denne gang. Men Sanne og jeg blev enige om, at skal vi gå ned, så går vi ned sammen. Personalet er en stor del af os, siger Casper Rønne Hansen.

Han frygter, at tendensen med aflysninger af julefrokoster fortsætter, fordi regeringen ikke kommer på banen med nye anbefalinger.

Dog mærker han en opbakning fra de kunder, som har valgt at aflyse.

– Flere har booket en ny dato i februar og marts, hvor de vil holde deres julefrokost. Sild og snaps kan smage endnu bedre i februar, siger Casper Rønne Hansen.

Langt færre selskaber

Også i Nyvest Centret, der driver Nylars Forsamlingshus, er de mærket af smittestigningen.

Her oplever de ikke deciderede aflysninger, men bookingerne udebliver, fortæller centerleder Martin Schjerning.

– Vi mærker det på den måde, at der er væsentligt færre selskaber, end der ellers ville være. Men det er ikke så meget aflysninger. Det virker som om, at folk fra starten ikke har arrangeret noget. Nok fordi de husker sidste år, hvor de måtte aflyse alt, siger han.

Martin Schjerning vurderer, at Nyvest Centret har under det halve af de mindre selskaber, de plejer at have på den her tid af året, når der altså ikke lige er corona.

Og de større selskaber på 50 personer og opefter har de slet ikke nogen af resten af året og heller ikke i begyndelsen af 2022.

Corona har generelt været en hård nyser for Nyvest Centret. Martin Schjerning er indstillet på, at det tager år, før de er tilbage til det normale antal selskaber.

– Vi regner ikke med et normalt år før 2023. Vi er i 2022 om et par måneder, og det ser ikke ud til at forandre sig foreløbigt. Ser vi på hele coronaperioden, så har vi mistet omsætning i millionklassen, og det kommer til at tage os årevis at komme helt ovenpå, siger han.

Sparer på lønninger

Imodsætningen til sidste år er der lige nu ikke er corona-hjælpepakker at få, selvom virksomhederne oplever aflysninger.

For Nyvest Centret er indtægterne fra selskaberne altafgørende.

– De er meget vigtige. Vi kan ikke lave foreningsidræt uden indtægterne derfra. Vi bruger 250.000 kroner bare på varme og el, så vi har relativt høje omkostninger. Lige for tiden brænder vi flere penge af, end vi får ind, så vi håber på, at sommeren bliver god, og at vi fortsat er gode til at lave penge, siger Martin Schjerning.

Han fortæller, at økonomien er udfordret, men ikke i en kritisk situation. Blandt andet fordi de har sparet på lønomkostninger.

– Heldigvis har vi skåret noget fra i god tid, og vi har haft en naturlig afgang af personale. Vi bruger over en million mindre i lønninger end før corona. Det er tre stillinger, som ikke længere er her, og det er selvfølgelig ærgerligt, hvis der er nogen, som gerne ville i arbejde hos os, siger Martin Schjerning.