Afbestillingspolitik har reddet hotellet

Afbestillingspolitik har reddet hotellet
Kasper Bajlum Müller har sammen med Pia Bajlum og erhvervsmanden August Lund købt Strandhotellet. Foto: Klaus Holsting
| ABONNENT | 14. JUL 2020 • 08:53
Af:
jesper-gynther
| ABONNENT
14. JUL 2020 • 08:53
Aflysningen af Folkemødet har gjort ondt på pengepungen hos nogle af øens hoteller, men det er ikke tilfældet for Strandhotellet i Sandvig.

Det fortæller forpagter og nu ejer af hotellet, Kasper Bajlum Müller, der sammen med Pia Bajlum og erhvervsmanden August Lund har erhvervet hotellet.

– Vi har ikke mistet særlig mange penge på aflysningen af Folkemødet, fordi vi havde en afbestillingspolitik, der hedder 1. februar. Så de har egentlig alle sammen betalt, siger han og afslører, at man dog har tilbudt folkemødegæsterne en erstatning i form af en konference til efteråret, der tilsvarer deres beløb.

– Og det har stort set alle virksomheder sagt ja til. Og det er noget af det, der gør, at vi overlever sådan noget som aflysningen af Folkemødet. At vores samarbejdspartnere har taget et socialt ansvar, men rent juridisk havde de ikke haft en sag alligevel, fordi når man booker hos os, så betaler man inden 1. februar, og efter den dato kan det ikke afbestilles, med mindre vi har en på venteliste, der kan overtage pladsen, lyder det.