Ældrerådet ser gerne Express 1 afløse Max

Ældrerådet ser gerne Express 1 afløse Max
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| 28. APR 2021 • 10:30
Henrik Nielsen
Journalist

28. APR 2021 • 10:30

TRANSPORT

På sit seneste møde drøftede Bornholms Ældreråd trafikken til og fra Bornholm i sommerperioden.

I sommer er det Express 1 og Max, der klarer sommersejladsen, men næste år bliver Express 5 den primære hurtigfærge.

I den forbindelse har ældrerådet fået en idé.

– Her håber vi, at Express 1 kan afløse Max som færge nummer to i højsæsonen. Express 1 er nu tilpasset det bornholmske farvand med T-foil og god kapacitet både med hensyn til passagerer og biler. Derfor bør den betjene Bornholm som ekstrafærge, siger formand Erik A. Larsen i en pressemeddelelse.