30 kilometer i regnvejr: I et land uden bomber, med lægehjælp og rent vand, klarer vi nok en smule regn

En lille gruppe af studerende fra glas- og keramikskolen i Nexø gik tirsdag tværs over Bornholm for at vise solidaritet med palæstinenserne - og det foregik i øsende regnvejr.

Det er næsten uoverskueligt at træde ud af redaktionsbilens trygge læ og ud på vejen i Aakirkeby, da Tidendes udsendte parkerer bilen for at møde en lille flok med flag og bannere.

Fra morgenen af var de 10 stykker, som satte ud fra Nexø, og halvvejs på ruten har de fem tilbageværende søgt ly i et par busskure midt i byen, hvor de står stille og spiser ostemadder efter de første 15 kilometers march.

Demonstrationen blev først annonceret på glas- og keramikskolen, hvor de marcherende har deres hverdag, i lørdags, og der er derfor ingen skuffelse at spore over, at der ikke er dukket flere op med banner og flag.

– Vi havde faktisk lagt et opslag op på den lokale Facebook-gruppe i Nexø. Men det blev simpelthen slettet, og derfor har vi ikke lagt noget op på de andre byers grupper, fortæller 26-årige Sally Morks, som er initiativtager til demonstrationen, der skulle udvise solidaritet med det palæstinensiske folk og den aktuelle situation i Gaza.

Opslaget skulle invitere borgere fra de andre byer til at gå med i marchen, men det blev der altså ikke noget af. Derfor går de studerende selv i det konstante regnvejr, som virker som en helt urimelig udfordring for en håndfuld idealistiske unge med en mission. Det er dog ikke noget, der på nogen måde kan spænde ben for aktionen, fortæller Sally Morks, som i øvrigt også har lært, at man ikke kan stole på vejrudsigten. Det kunne man så desværre denne tirsdag.

– Man ved aldrig om det regner, så vi fandt bare en dag, hvor vi kunne, og følelsen af at gøre noget meningsfuldt overskygger, at der kommer en smule regn, og vi bliver lidt våde, fortæller hun.

– Vi bor i et land uden bomber, med lægehjælp og demokrati - vi har rent vand og mad, så en lille smule regn, det klarer vi nok, og så drikker vi varm kakao i aften, når vi kommer hjem.

Hun håber, at marchens længde måske kan gøre lidt op for, at de ikke er så mange, og på den første halvdel af ruten har gruppen da også allerede mødt masser af venligt dyttende bilister, som i nogle tilfælde har hilst og sendt en tommel op.

Man kan føle sig lidt isoleret på Bornholm. Derfor er det vigtigt, at man står op for sin sag - uanset hvor mange man er, forklarer de marcherende. Foto: Sarah Thun Kristensen

Støtter alles ret til liv

Emilie Fruergaard er en af de unge, der går med i marchen. Det gør hun, fordi det er svært at se på den langstrakte konflikt uden at have mulighed for at gøre noget.

– Vi er meget isolerede her på øen, og det er rart at kunne gøre noget for andre, men det kan også lette trykket lidt for én selv. Det kan føles som om, man ikke gør noget, når man bor på Bornholm, men nu prøver vi lige at gøre et eller andet, forklarer hun.

Hun bakkes op af de øvrige marcherende.

– Vi vil gerne gøre opmærksom på problemstillingen, for her på Bornholm er vi langt væk fra steder som eksempelvis København, hvor der er et større fokus på det. Vi vil gøre det mere synligt, og vi oplever, at folk kører forbi, dytter og giver thumbs up, fortæller Aqqa Thorsen.

– Man kan føle sig lidt isoleret, og derfor vil vi gerne give vores sorg og vores bekymring en stemme, for vi oplever ikke, at medierne er gode nok til at gøre det, tilføjer Luki Schmidt.

– Jeg er her hovedsageligt for fred og ro i verden og for at sætte fokus på den ulighed, der er i denne her konflikt, siger Anne Frandsen.

Også for Sally Morks handler det om at gøre noget og at sætte fokus på den voldsomme situation.

– Vi har haft følelsen af, at vi havde brug for at gøre noget. Situationen er meget voldsom, og der er akut brug for, at der bliver lavet en våbenhvile, så der ikke er flere mennesker der dør. Det her var det, vi kunne se, at vi kunne gøre, forklarer hun.

I går med palæstinensiske flag. Har I så valgt side i konflikten?

– Hvis man ser på forholdene, der er, så er de vidt forskellige for Israel og Palæstina. Israel har nogle helt andre forudsætninger for at bygge et demokratisk samfund, mens Palæstina er under besættelse. Så som jeg ser det, er der ikke to sider at vælge imellem, forklarer Sally Morks.

– Vi står på alle menneskers side. Jeg synes, at medierne fremstiller det som om, at hvis man er imod staten Israel, så er det en antisemitisk holdning. Men det vi faktisk kunne lære af den jødeforfølgelse, der fandt sted før og under anden verdenskrig er, at vi ikke må lade nogle mennesker blive behandlet inhumant, ikke dehumanisere mennesker og ikke udsætte nogen mennesker for forfølgelse og folkedrab. Så vi er på alle menneskers side.

Også dem fra Israel?

– Ja. Vi støtter alle menneskers ret til liv.

Afslutning i Rønne

Marchen skulle ankomme til Rønne i løbet af eftermiddagen, hvor de vil recitere et digt og tænde lys.

Det er planen, at flere slutter sig til, når marchen nærmer sig Rønne, og alle der har lyst er desuden inviteret til at deltage i den lille afslutning på Lille Torv.

Halvvejs i marchen er stemningen i hvert fald stadig god - også selvom mange af skolens elever har undervisning eller er på job og derfor er forhindret i at gå med hele vejen.

– Vi hører lidt musik, og det hjælper meget med de trafikanter, vi møder, der hilser og er glade for at se os. Så går vi og snakker lidt, så det er ret hyggeligt, at vi kan se, at der er mange bornholmere, der også støtter sagen.

Den lille solidaritetsmarch startede på Nexø Torv klokken otte tirsdag morgen og var planlagt til at lande i Rønne i løbet af eftermiddagen.

Gruppen skriver i en pressemeddelelse, at de vil kræve, at den danske stat skal arbejde for øjeblikkelig våbenhvile, stoppe al våbeneksport fra Danmark til Israel, og at Danmark skal fordømme Israels krigsforbrydelser og Israels ulovlige besættelser af Palæstina.