20-årig skal blive i fængsel

NOTITS | RØNNE | 14. JAN 2022 • 17:15
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | RØNNE
14. JAN 2022 • 17:15

En 20-årig mand har fredag frivilligt accepteret at blive holdt varetægtsfængslet i yderligere 14 dage.

Det skriver bornholm.nu.

Den unge mand blev anholdt natten til nytårsaftensdag efter en episode ved ungdomsboligerne i Vibehaven i Rønne. Han er sigtet for besiddelse og brug af ulovligt knaldfyrværkeri, for trusler om vold mod en person, der ville have sat en stopper for fyrværkeriet og for at have udsat denne person for fare. Han er desuden sigtet for at have været i besiddelse af hash.