De foreløbige ejendomsvurderinger blev gjort tilgængelige for landets boligejere i september.
Herefter var der en bølge af historier i medierne om skæve vurderinger.
I februar erkendte skatteminister Jeppe Bruus (S) i et interview med Berlingske, at der havde været for mange fejl i de foreløbige vurderinger.
- Der har været for mange fejl. Det har skabt usikkerhed, og jeg kan sagtens forstå, at der er folk derude, der tænker, "hvad sker der?", sagde han til avisen.
/ritzau/