Ny FE-vurdering af Bornholms sikkerhed

Forsvarets Efterretningstjeneste har opdateret sin vurdering af truslen mod Bornholm og resten af Danmark.

Der blev lyttet med både bekymring og interesse, da den svenske minister for civilforsvar i begyndelsen af januar opfordrede sine landsmænd til mentalt at forberede sig på krig. Nogle dage senere sagde en tidligere rektor for Försvarshögskolan, at områder som Skåne, Blekinge og Gotland vil være mest udsatte, hvis for eksempel Rusland går til angreb. Hvad betyder det for Bornholm?

Spørgsmålet stillede Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Alex Ahrendtsen, til forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som på den baggrund har bedt FE – Forsvarets Efterretningstjeneste opdateret vurdering af truslen mod Bornholm og resten af Danmark.

Hvis meldingerne fra Sverige har gjort en bekymret, kan der måske være beroligelse at hente i svaret fra Troels Lund Poulsen.

"FE vurderer, at det på nuværende tidspunkt er usandsynligt, at Rusland ønsker at udløse en militær konflikt med Nato. FE vurderer derfor, at der ikke aktuelt er nogen militær trussel mod hverken Bornholm eller andre dele af Rigsfællesskabet", skriver efterretningstjenesten i den opdaterede trusselsvurdering.

Rusland opbygger militært

Vurderingen bunder blandt andet i Finlands medlemskab og Sveriges forventede medlemskab af Nato, som ifølge FE har svækket Ruslands strategiske position i Østersøregionen.

"Rusland vil ikke på kort sigt være i stand til at tilføre styrker og materiel til Østersøregionen i et omfang, der genopretter den landmilitære overlegenhed i regionen, som Rusland havde før invasionen i Ukraine", lyder det fra FE.

På lidt længere sigt kan situationen dog ændre sig, vurderer efterretningstjenesten. Rusland er nemlig i gang med en omfattende militær styrkeopbygning, og den vil også omfatte opstilling af nye enheder i Østersøregionen og landets nordvestlige del. I takt med denne styrkeopbygning vil Ruslands risikovillighed over for Nato-lande sandsynligvis stige.

"Rusland vil med stor sandsynlighed fortsat være opmærksom på at undgå, at dets militære aktiviteter kommer til at udløse Natos artikel 5. Det er dog samtidig meget sandsynligt, at Rusland har en intention om at bruge sine militære magtmidler til at udfordre Nato-lande under tærsklen for artikel 5", skriver FE.

Under tærsklen for krig

Artikel 5 indebærer, at et angreb på ét Nato-land skal betragtes som et angreb på alle lande i alliancen. Det er også kendt som Natos musketered. Det kollektive forsvar i artikel 5 er blevet aktiveret én gang i Natos historie, nemlig efter terrorangrebene på USA den 11. september 2001. Det vil Rusland undgå, mener FE.

"Rusland kan blandt andet indsætte sine militære kapaciteter for at lægge pres på enkeltlande gennem handlinger, der bryder hidtidige aftaler og internationale regelsæt, men som er under tærsklen for krig", vurderer efterretningstjenesten.

Som eksempler nævner den krænkelse af nationale territorialgrænser med militære fly eller orlogsskibe eller brugen af sonar.

"Men det kan også omfatte større troppeopbygning langs landegrænser, eller øvelsesaktiviteter, der begrænser vestlige militære aktiviteter i internationalt farvand", skriver FE i Troels Lund Poulsens svar til Alex Ahrendtsen.