Huslejenævnet: Private udlejere kan nemt komme i klemme

Lejemarkedet er blevet mere presset, og hvis du ikke tøver for længe, kan det sagtens betale sig at klage til Huslejenævnet i Bornholms Regionskommune. Det er nemlig ikke alle private udlejere, der har styr på reglerne.

Hun har arbejdet i kommunen i en del år, og i 2018 overtog hun sagsbehandlingen i Huslejenævnet fra en kollega, som havde været langtidssygemeldt, hvilket havde fået sagerne til at hobe sig op.

Da Mette Svenningsen var ved at have rettet op på den lange svartid, gik hun på barsel, og det var svært at rekruttere en barselsvikar.

Hun er dog for længst tilbage på pinden, og man kan roligt sende en sag ind til huslejenævnet og regne med en helt normal sagsbehandlingstid på mellem tre uger og et halvt år - afhængigt af om flere parter skal høres.

– Nu er der ret godt styr på det, og sagerne bliver behandlet efterhånden, som de kommer ind, og vi træffer en afgørelse, så snart sagen er tilstrækkeligt oplyst, forklarer hun.

Da Tidende i oktober citerede LLO for at sige, at det bornholmske huslejenævn hang i bremsen, mener hun, at det var baseret på tidligere tiders dårligdomme, og hun frygter, at det kan afskrække lejere og udlejere fra at indbringe deres sager for nævnet.

– Man kunne godt få den opfattelse, at det ikke kunne betale sig at klage. Selvfølgelig kan man ikke altid få ret, men man kan altid få sin sag indbragt. Det har man ret til, slår hun fast.

Hun modtager i gennemsnit fire sager om måneden, og de fordeler sig jævnt over de forskellige kategorier af sager; tvist om huslejens størrelse, en økonomisk uoverensstemmelse i forbindelse med fraflytning, uenighed vedrørende forbrugsregnskaber, og så enkelte der falder til den ene eller den anden side.

Der er også en del, der klager over mangler ved ejendommen, og så tager Huslejenævnet ud og kigger, om der er et hul i muren, utætte vinduer eller lignende og giver udlejer et påbud, hvis der er noget at komme efter.

– Det er mit indtryk, at vi har mange småudlejere på Bornholm. Private, der ejer et eller to huse, og som ikke er særlig professionelle og måske ikke kender reglerne.

– Der kan man nemt komme i klemme som udlejer, hvis man ikke overholder reglerne, fordi man ikke har sat sig ind i dem. For lejeloven er skrevet med udgangspunkt i, at lejer er den svage part, og udlejer er professionel, fortæller hun.

Presset lejemarked

Hun oplever, at lejemarkedet er blevet mere presset, end det plejer at være. Det betyder, at folk tager til takke og er villige til at betale mere i leje.

– Og det betyder jo, at man skal være opmærksom på, om lejlighederne overhovedet er egnet til beboelse, siger hun, og peger på et lejemål, der har fundet vej til spalterne et par gange før.

– Store Torvegade 101 har alle dage været et smertensbarn. Vi har haft rigtig mange sager med den tidligere, da det var Facility Management, der havde det, og hvor det gik konkurs flere gange. Nu har der været ro på i nogle år, men det ser ud til, at det er blusset lidt op igen, fortæller hun.

Også sagerne om Bornholmerslottet har været en tur forbi hendes bord, og hun er ærgerlig over, at mange af de, der egentlig havde krav på at få tilbagebetalt penge har været for langsomme til at sende sagen ind, og derfor overskredet forældelsesfristen.

– På Bornholmerslottet gælder det, der hedder fri markedsleje, fordi det er en tidligere erhvervsejendom, som er ombygget til lejebolig, så det er den status, den har. Det betyder faktisk, at de må sætte lejen til det, folk vil betale. Men hvis man ikke har skrevet det ind i lejekontrakten, så er det ikke det, der gælder, siger hun.

Derfor har folk kunnet klage og få tilbagebetalt store summer penge. Og det har inspireret flere til at sende deres sag ind, men desværre skal sagen sendes ind senest et år efter, man har betalt husleje første gang, hvis man vil have nedsat lejen med tilbagevirkende kraft. Den deadline er der en del, der har overskredet.

– Man kan sagtens klage, selvom man ikke bor i lejemålet mere, men hvis der er gået et år fra første husleje, så kan man kun få nedsat huslejen fremadrettet, og det er jo ligegyldigt, hvis man ikke bor der mere.

Konflikten optrappes

Huslejenævnet er en uvildig instans, og det er Mette Svenningsen, der er både formand og sekretær.

Med i nævnet er en udlejerrepræsentant og en repræsentant for lejerne.

Nævnet er sat i verden for at løse uenigheder, og derfor er det vigtigt, at man skriver til sin udlejer først, hvis der er noget, man overvejer at sende ind til Huslejenævnet, så man kan bevise, at der er en uenighed.

– I mange af de sager, vi har, er man kommet så meget på kant med hinanden, at man ikke kan tale sammen. Men det er vigtigt, at du har skrevet en mail og sagt til din udlejer, at du er utilfreds med lejemålet, med huslejens størrelse eller hvad det nu er. Det er ikke nok, at det er noget, I har talt om, hvis man ikke har noget på skrift, forklarer hun.

Ellers kan man nemlig risikere, at sagen bliver afvist, fordi det ikke kan bevises, at der er noget, man er uenige om.

– Det der kan være svært er, at så snart man indbringer en sag for huslejenævnet, så har man optrappet en konflikt. Det allerbedste er, at man finder ud af det selv. Man skal jo også bo der bagefter, fortæller hun.

Det er vigtigt, at man gør op med sig selv, om man er klar til den optrapning, og om det er det værd, men hun understreger, at man altid har ret til at indbringe en sag.

Hvis man er i tvivl om, hvor depositum er blevet af, eller om det kan passe, at vinduerne ikke kan åbne og lukke, eller huslejen overhovedet ikke står mål med det lejemål, man har skrevet under på, så er telefonerne desuden åbne et par gange om ugen, og så kan man ringe ind og høre, om man har en sag i Huslejenævnet.

Mette Svenningsen understreger dog, at Huslejenævnet kun løser tvister mellem lejere og private udlejere.

– Har man problemer med sit boligselskab, så er det Beboerklagenævnet, der tager sig af det, og der er huslejen fastsat på forhånd, så den kan man ikke klage over, fortæller hun.

Hvad kan indbringes for Huslejenævnet?

Lejens størrelse, herunder leje- og forbedringsforhøjelser

Depositum og forudbetalt leje

Mangler ved indflytning

Lejers og udlejers pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse

Istandsættelse og tilbagebetaling af depositum ved fraflytning

Forbedringsarbejder

Lejers betaling for el, varme, vand og antenne, herunder forbrugsregnskaber

Lejers tilsidesættelse af god skik og orden

Læs mere på brk.dk