Firma med vokseværk har ordrebogen fuld resten af året

Jacob Svendsen overtog i 2005 sin fars virksomhed, Flemming Svendsen VVS ApS, der nu beskæftiger knap 40 ansatte og har ordrebogen fuld.

 

Bag om virksomheden

I en portrætserie sætter Tidende fokus på de bornholmske erhvervsfyrtårne. I dag besøger vi direktør Jacob Svendsen fra Flemming Svendsen VVS ApS.

I dag er det ikke til at se, at den velvoksne bornholmske virksomhed Flemming Svendsen VVS ApS i sin tid begyndte beskedent i en kælder og med en enkelt folkevogn som transportmiddel. For i dag har firmaet omkring 40 ansatte og holder til på Almindingsvej i Rønne, hvor de har hele 35 firmabiler til rådighed, ligesom virksomheden breder sig over flere røde murstensbygninger. Øverst i det ene hus har den nuværende direktør Jacob Svendsen sit kontor.

– Det var min far, der startede firmaet for godt 35 år siden, fortæller direktøren, da han smilende og venligt har budt indenfor på sit lyse og rummelige arbejdsværelse, hvor lyset vælter gavmildt ind fra et stort gavlvindue, og der er højt til loftet med synlige træbjælker.

Før faderen, Flemming Svendsen, startede for sig selv, var han førstemand hos Carl A. Jensen, der lå i Rønne, som dengang havde en pæn størrelse med omkring 25 mand. Men faderen tog autorisation og startede for sig selv som vvs’er, fortæller sønnen Jacob Svendsen.

– Han startede på det tidspunkt, hvor fjernvarmen kom til Rønne, så det blev en rigtig god start for ham, for sådan fik han rigtig mange fjernvarmeopgaver, fortæller Jacob Svendsen.

Startede i kælderen

Faderen startede hjemme i sin private kælder i Rønne, mens firmabilen også var familiebilen.

– Det var faktisk den der, siger han og peger på et fotografi af en hvid, gammel folkevognsboble med tagbagagebærer.

– Og så rev han bagsæderne ud, så der var plads til værktøjet bagi. Det, synes jeg, er sjovt, smiler Jacob Svendsen, som derfor har billedet af stående, for det viser helt konkret, hvordan virksomheden begyndte.

– Med min fars private kælder og hans private folkevognsboble.

På det tidspunkt havde Flemming Svendsen heller ikke nogen medarbejdere, men med tiden fik han mange af sine tidligere medarbejdere ansat. Det var nok især fjernvarmeopgaverne, der gjorde, at han hurtigt fik brug for flere hænder.

Men der var vel stadig konkurrence fra det firma, han kom fra?

– Ja, men dem havde han på en måde været ansigtet udadtil for, fordi han var førstemanden, så han kendte hele kundekredsen, så da han startede for sig selv, var der også mange kunder, der gerne ville følge med ham, forklarer Jacob Svendsen.

Jacob Svendsen var i sin tid i lære som blikkenslager i sin fars firma, som han i dag har overtaget. Foto: Jacob Jepsen

Kom i lære hos faderen

Da firmaet begyndte at vokse, købte faderen Bornfrosts gamle lokaler på hjørnet af Møllegade og Lille Tværgade, hvor der var plads til flere medarbejdere.

– Jeg startede selv i lære i virksomheden i 1989, hvor jeg må have været 16-17 år. Og dengang var vi omkring ti mand. Det lå lige for, at jeg skulle begynde der. Jeg havde været med min far på arbejde i alle mine sommerferier og så videre, siger Jacob Svendsen og fortæller, at det således lå lige for, at startede i lære hos sin far efter 10. klasse.

Hvordan var det at have din far som mester?

– Jeg skulle bare stikke en finger i jorden, når jeg sad i en skurvogn med tre-fire svende, der jo godt vidste, at jeg var mesters søn, siger han og tilføjer:

– Der var en lidt hård jargon, og de havde selvfølgelig lyst til at drille mig lidt, og det ville jo gå udover mig selv, hvis jeg gik hjem og fortalte det, så det gjorde jeg selvfølgelig ikke. Og jeg synes egentlig også, at det gik meget fint.

Fire år senere var han så færdigudlært blikkenslager og vvs-installatør.

– Jeg kom så i militæret i Grønland et halvt år, inden jeg flyttede til København, ligesom mange af mine venner gjorde, så det ville jeg også. Og i København arbejdede jeg tre-fire år som svend, inden jeg fandt ud af, at jeg ville noget mere, så jeg tog uddannelsen som gas- og vandmester, der følger med, før man overhovedet må være selvstændig.

Det lyder jo lidt som Søren Østergaards rolle i Andersens julehemmelighed?

– Ja, præcis. Den julekalender gjorde jo titlen berømt. Men det er den autorisation, der kræves. På den måde er vi ligesom ejendomsmæglere, elinstallatører og revisorer, der har en statsautorisation. Vi laver jo rigtig mange vandinstallationer, som jo er det, man går ud og tapper af hanen for at drikke, så det er vigtigt, at der er styr på de ting. Så den uddannelse tog jeg, og jeg arbejdede som sådan i København i omkring ti år, hvor jeg også stiftede familie.

Jacob Svendsen flyttede først tilbage til Bornholm i 2004.

– Vores yngste knægt var på det tidspunkt et år gammel, og vi skulle finde ud af, hvem der skulle passe ham, og både mine forældre og min daværende kones forældre var herovre, så det var meget naturligt for mig at tage hjem. Og min far havde også været efter mig nogle år, fordi jeg jo faktisk havde uddannelsen til at overtage efter ham, siger han og smiler:

– Jeg mødte også hans svende, når han tog dem på ture til København, hvor det var mig, der modtog dem, hvis vi skulle ud at spise eller se fodbold, og det var, som om han syntes, at det var blevet lidt bøvlet at lede virksomheden med meget mere administration. Da han startede, var det jo også før mobiltelefonernes tid, så svendene var også ved at være klar til lidt mere digitalisering, da jeg flyttede hjem.

Faderen blev syg

Som lærling og svend havde faderen aldrig bedt Jacob Svendsen indstille sig på at overtage familievirksomheden en dag. Men nu blev det pludselig naturligt at tale om.

– Det havde vi ikke talt om før de sidste år, ligesom jeg heller ikke går og siger til mine sønner, at de skal overtage virksomheden en dag. Men da jeg kom hjem i 2004, var det oplagt, at jeg skulle hjem og hjælpe, og jeg havde et samarbejde med ham et år, og så blev han syg. Derfor fik jeg helt automatisk hans arbejdstelefon samtidig med, at jeg havde min egen, og på den måde endte jeg med at få hele kontakten til alle kunder. Jeg tror også, at vi begge havde regnet med, at vi skulle have kørt virksomheden videre i fællesskab i en længere periode, men fordi han blev syg, så måtte jeg bare tage over, siger han og tier et øjeblik.

– Jeg ved ikke, om det var en god måde at komme ind i lederrollen, men det gjorde i hvert fald, at der ikke var nogen tvivl om, hvem der bestemte. For fordi min far var syg, blev der sat en tyk streg under, at jeg havde kommandoen. Og samtidig fik vi mere travlt. Da jeg kom hjem til øen, var vi ti mand, og min mor var stadig på kontoret, men pludselig fik flere fjernvarme ude på øen, og det gav flere opgaver, der krævede flere hænder.

Fjernvarme satte fut i vækst

Væksten begyndte for alvor i årene 2008-2009, hvor virksomheden bød ind på opgaven om anlægge fjernvarme i Aakirkeby og vandt den. Og så skulle de jo bruge flere folk.

– Dem lykkedes det at skaffe, og de er blevet hængende i takt med, at der også har været store skole- og hotelrenoveringer at arbejde med i den periode, hvor jeg har været hjemme, så vi er blevet flere og flere. Nu er vi godt 40, og dem har vi formået at holde på.

I dag består Flemming Svendsen VVS ApS både af en serviceafdeling, en anlægsafdeling og en ventilationsafdeling, som virksomheden udbyggede med for nogle år siden.

– Vi er nu små 40 medarbejdere og har været det de seneste fem år. Vi er syv på kontoret. Resten er ude at arbejde på øen på forskellige projekter, men fordi vi har så relativ mange ansatte, har vi også en stor fleksibilitet, så vi altid kan aflevere til tiden ved at rykke lidt rundt på vores medarbejdere. For når vi er så mange, udmærker vi os ved, at vi kan mande op, hvis det kræves. Vi har for eksempel også flere af boligselskaberne som kunder, og lejerne, der har betalt deres husleje, kan jo ikke sidde og vente på at få lavet et toilet. Men lige for tiden er vi lidt pressede. Vi har rigtig meget at lave.

Har I ikke også haft modgang?

– Jeg kan ikke huske, at vi har haft rigtig nedgang. Men vi er selvfølgelig også ramt af prisstigninger. Vi har jo 35 biler kørende, så der er også lidt med benzinpriserne, men man kan jo bekymre sig om alting. Vi kan ikke andet end at prøve at lægge det oven i priserne. Vi skal jo også have pengene ind. Men vi har rigtig mange sager, som vi allerede har givet faste priser, så vi stort set har sat penge til, inden vi er startet. Vi har for eksempel en stor opgave i en børnehave, vi er i gang med, hvor materialepriserne er steget, siden vi gav dem tilbuddet. Men vi har en sund økonomi, så vi er ikke bange for at skulle dreje nøglen om. Vi har været i gang i 35 år, så der var ikke noget, der skulle komme så meget bag på os.

For fire år siden flyttede han også virksomheden til nye og større lokaler.

– Før var vi omkring 30 mennesker i vores gamle lokaler. Bilerne skulle selvfølgelig helst være ude at arbejde på øen, men hvis vi havde værkstedsmøder og den slags, var der jo kaos med firmabiler overalt. HJB lå også dernede med 25 medarbejdere dengang. Og Axel Sørensen holdt dengang til på Snellemark med samme antal folk, så der var jo firmabiler overalt i byen på det tidspunkt.

– Jeg skulle bare stikke en finger i jorden, når jeg sad i en skurvogn med tre-fire svende, der jo godt vidste, at jeg var mesters søn. Foto: Jacob Jepsen

Medmenneskelighed som ledelsesprincip

Jacob Svendsen tænker sig om, før han svarer på, hvordan han adskiller sig fra sin far som leder.

– Dengang var ledelse og jargon jo anderledes. Men jeg leder virksomheden efter den gode gamle traver med, at man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles. Det gennemsyrer i virkeligheden hele virksomheden. Dem, jeg har ansat her på kontoret, har samme holdning. Vi har bemandingsmøde hver tirsdag, hvor vi vender de udfordringer, der kan være derude, og vi alle sammen enige om, at medmenneskelighed er måden at styre tingene på. Jeg synes, at vi er gode til at give folk den berømte lange snor. Og der bliver heller ikke råbt og skreget her, siger han roligt.

– Vi snakker altid om tingene. Jeg hører også fra både kunder og medarbejdere, at tingene bare fungerer i huset. Jeg siger også altid til medarbejderne, at vi som virksomhed ikke er stærkere end det svageste led, ikke fordi vi har nogen, der er svage, men fordi ingen kan vide alting om alting. Derfor skal vi også hjælpe hinanden og turde spørge om hjælp, hvis de er i tvivl om et eller andet, så man aldrig kører fra en kunde og er i tvivl om, alt er i orden. Man skal altid forlade kunden med ro i maven. Og den holdning synes jeg også er smittet af på svendene. De kan altid ringe til hinanden eller os på kontoret, hvis de er i tvivl om noget.

Hvad er det sværeste ved at være leder?

– Der er meget. Nu er jeg fyldt 50 år, men de første ti år, jeg var hjemme, lagde jeg ikke noget fra mig. Jeg havde selv vagten, også lørdag og søndag. Men nu er jeg blevet bedre til at lade ting vente til næste dag i stedet for at ligge søvnløs over en masse ting, som jeg gjorde før. Men de seneste fem år er det blevet meget bedre. Jeg er også blevet bedre til at uddelegere opgaverne. Men det er stadig mig, der både skal være driftsorienteret direktør og HR-medarbejder, der skal sørge for, at alle har det godt, og det er nok det sværeste. For mennesker er jo forskellige, og de tager selvfølgelig følelserne med på arbejde.

Ny afdeling gav ny luft

Jacob Svendsen føler sig selv helt høj over, når ting lykkes for ham og virksomheden. Og et af højdepunkterne for ham var etableringen af virksomhedens ventilationsafdeling for syv-otte år siden. Muligheden opstod, da hans tidligere arbejdsgiver i København, Bravida, tilbød ham at overtage den kundekreds, som de havde forsøgt at bygge op på Bornholm, hvor de selv ville have startet en ventilationsafdeling.

– Jeg fik også ansat deres bornholmske projektleder Jan, og det gik rigtig godt med det, så i dag er vi fem medarbejdere i ventilationsafdelingen alene.

Hvad er det mest spændende ved at lede sådan en virksomhed?

– Det er netop den frihed, jeg har, til at bestemme retningen for udviklingen, tage chancer og finde på nye tiltag. For eksempel som da vi startede ventilationsafdelingen med en mand, og det er jo fantastisk, når den slags lykkes. Der er selvfølgelig også ting, der ikke lykkes. Men det er fantastisk, når tingene lykkes. Og jeg kan i virkeligheden også godt lide at have med mennesker at gøre. Som chef har man jo både et stort ansvar og en stor frihed, men min chef er jo kunderne. For hvis jeg ikke gør det godt nok, så kommer vi til at mande ned helt automatisk.

Har kunden altid ret så?

– Det har de som regel. Vi bakker som det første altid vores egne medarbejdere op, men hvis der er kritik, taler vi selvfølgelig med medarbejderne, og hvis vi kan se, at kunden har ret, så må vi jo krybbe til korset og erkende, at der er lavet en fejl. Og vi finder altid ud af en løsning med kunderne. Det er også kun promiller af budgetterne, vi ikke får hjem, og det tager jeg også som udtryk for, at kunderne er tilfredse. Og vi går også langt for at pleje kunderne. Det er jo også et lille samfund, så folk gider jo ikke bruge én, hvis man får et dårligt ry, siger han og peger dermed på det særlige ved at drive virksomhed på Bornholm, hvor både gode og dårlige historier spreder sig hurtigt i det lille samfund.

– Når man bor på en ø, dur det jo ikke at knalde telefonen på overfor en kunde. Det er under alle omstændigheder dårlig stil, men her går det slet ikke. Jeg går også meget op i, at vi er transparente. Vores priser står også på vores hjemmeside, og der er billeder af os alle med lærlingene øverst, så man kan se, hvem man har med at gøre, hvad vi har lavet før og hvad vi koster. Jeg har et kæmpe netværk, så jeg hører næsten altid, hvis der skulle være kritik, men jeg får heldigvis mange flere historier om folk, der har været glade for at bruge os.

Svært at skaffe nok folk

Virksomhedens omsætning er samtidig fulgt med antallet af medarbejdere.

– Vi omsætter for omkring en million kroner pr medarbejder, så vi omsætter for mellem 35 og 40 millioner kroner. Og vi er slet ikke der, hvor vi kan mande ned, tværtimod. Vores kunder forventer også, at vi kan løse deres opgaver for dem. De kommer som regel bare med en tegning over byggeriet, og så skal vi stå for alle de nødvendige installationer. Og vi udregner altid en pris, som folk kan forholde sig til, så det ikke stikker af.

Er der noget, der bekymrer dig for fremtiden?

– Problemet er faktisk bare, at det er svært at få folk nok, så vi kan følge med. Ordrebogen er allerede fuld til resten af året, og så står vi med flere boligselskaber som kunder, herunder Bo42, der til næste år skal have renoveret 175 lejligheder i Rønne Nord og i gang med 90 lejligheder i Rønne Syd og en del lejligheder i Svaneke, og kasernen har tre garagebyggerier, de skal have lavet derude, og så kommer der en 2. etape på det gamle gymnasium, og lur mig om Østre Skole ikke skal laves om til et eller andet, så der er nok at gå i gang med, hvis vi vinder de opgaver, som vi håber på. Men der er altså nok i støbeskeen.

Virksomheden gør derfor alt, hvad den kan for at skaffe nye medarbejdere.

– Men vi skal nærmest uddanne tre lærlinge for at få lov til at beholde den ene. For der er en del, der stikker af til København, som jeg selv gjorde. Men vi har altid lærlinge. Den første oktober er der startet en ny, og jeg tror, at vi har seks lærlinge lige nu. Vi har altid taget masser af lærlinge. Vi er i hvert fald 12-13 vvs-virksomheder på Bornholm, og det er et problem, at det ikke er alle, der tager lærlinge. Men de små virksomheder føler nok ikke, at de har overskud til det, siger han og tilføjer:

– Der ligger også en opgave i at skulle forklare, hvordan man gør tingene i stedet for bare selv at hoppe på en opgave. Det tager tid og koster penge, men på et tidspunkt begynder lærlingene jo også at tjene penge til virksomheden, men vi bliver også nødt til at gøre, hvad vi kan for at få den arbejdskraft, vi behøver, så vi har også medarbejdere fra andre brancher. Jeg har blandt andet en voksenlærling, der har arbejdet hos Jensen og en anden, der har været kok, så de kan sagtens komme fra andre brancher.

Er der også piger blandt lærlingene?

– Nej, dem har vi desværre ingen af. Måske har vvs-branchen stadig ry for at være et lidt hårdt mandefag, men jeg tror, at der er begyndt at blive uddannet kvindelige blikkenslagere i København, så det kommer nok også her, siger den erfarne vvs-direktør.

 

Blå bog

Jacob Svendsen.

Født i 1972.

Direktør og indehaver af vvs-virksomheden Flemming Svendsen A/S, som hans far stiftede for 35 år siden. I 1989 kom han selv i lære i virksomheden og blev udlært blikkenslager på øen, inden han flyttede til København, hvor han videreuddannede sig til gas- og vandmester. I 2004 kom han tilbage til Bornholm og overtog året efter ledelsen af firmaet.