Gud hjælper

Torsdag. Hvis ikke Johannes Døber var forarget på Jesus, inden han sendte bud til Jesus gennem sine disciple, skulle man tro, han ville blive det, når de kom tilbage med svar. Han sidder i fængsel. Forholdene er sygdomsfremkaldende, mørket deprimerende, ensomheden gør vanvittig. En dødsdom er en reel mulighed. I den situation skal Johannes' disciple fortælle deres læremester, at der er syge, som bliver helbredt, døde, der står op, og fattige, som hører evangeliet. Demonstrerer Jesus total mangel på indlevelsesevne her?

Nej. Og det gør han heller ikke, når du og jeg oplever modgang, sygdom, sorg, tab og depression. Det kan ellers virke alt andet end empatisk i den forbindelse at læse om de mennesker, Jesus hjalp. Det er som en yderligere understregning af, at han ikke hjælper mig.

Men det gør han. Til sin tid og på sin måde. Mange af os vil opleve hans konkrete hjælp til livet, når vi kommer til ham. En dag vil alle, der kommer til ham, opleve, at han hjælper os ind i det evige liv.

Johannes Døber blev ikke lang tid efter slået ihjel af den manipulerende Herodes. Men inden da overbragte hans disciple ham besked om, at hvor Jesus kom frem, stod døde op og evangeliet om frelse og evigt liv blev forkyndt for fattige. Mon ikke de ord indgød Johannes nyt mod?

Sådan kan vores tillid blive vekslet til ord med håb, når vi kommer til Jesus. Han vil bekræfte os i, at han har magten til at hjælpe og kærligheden til at bruge sin magt før eller siden til vores bedste. Når vi oplever, at Jesu ikke bruger sin magt til at hjælpe lige nu og her, har vi allermest brug for en bekræftelse på, at han kan hjælpe. I de situationer må vi gøre som Johannes og bombardere Jesus med spørgsmål.

Matt 11,2-10