Glæd jer altid

Mandag. Evangelium betyder "det gode budskab". Da englen viste sig for hyrderne på marken uden for Betlehem, forkyndte han "en stor glæde" for dem. Troen på Jesus hører sammen med glæde. Det er helt naturligt, at vi bliver glade af at høre evangeliet om Jesus og fejre hans komme til os.

For en del mennesker er julen ellers den tid på året, hvor det er vanskeligst at glæde sig. Der er sådan en stærk forventning om glæde knyttet til netop julen. En forventning som frembringer dobbelt skuffelse, hvis man ikke er i stand til at realisere den. Det kan der være mange grunde til: Et familiemedlem, som ikke er her mere, og som vi særligt savner, når det er jul. En julefejring, som bliver indviklet på grund af skilsmisse, delebørn og en uudtalt konkurrence om at tilfredsstille børnene. Det kan være den første jul sammen med en ny ægtefælle og dennes familie eller en masse traditioner, der ikke kan fastholdes på grund af arbejde eller sygdom.

På trods af enhver indvending tillader Paulus sig at opfordre os til "altid" at glæde os. Det synes måske at være et stort krav at stille. Kan vi glæde os på kommando? Nej, og det skal vi heller ikke. Men vi må betragte det som en befrielse, at Paulus opfordrer os til altid at glæde os. Det kan han kun gøre, fordi vi har en stor og altid nærværende grund til glæde. Den store grund til glæde er, at "Herren er nær". Den glæde kan vi leve i, både når vi er glade, og når vi sørger.

Dette er julens budskab. Herren er nær. Han er kommet til os. Ikke for at aflægge jorden en fransk visit, men for at kunne være os nær altid. Midt i sorg og savn, delebørn og aftenvagter, skuffede forventninger og sygdom. Glæd jer altid i Herren!

Fil 4,4-7