Troen på, at Jesus kommer igen for at dømme levende og døde, skal ikke indgyde mig angst, men frihed. Frihed til at være den, Gud har skabt mig til at være. Frihed til ikke at forsøge at leve op til andres forventninger. Frihed til ikke at skulle leve et anstrengende dobbeltliv for at opretholde den facade, som andre forbinder med mig. I stedet må jeg bruge mine kræfter på at blive som Paulus: At jeg ikke er mig noget bevidst, det vil sige at jeg ikke har noget at skjule.
Troen på, at Jesus skal komme igen for at dømme levende og døde, betyder samtidig, at jeg ikke skal dømme
andre. I hvert fald ikke med anden dom end den, jeg har lært af Jesus: overbærenhedens og barmhjertighedens dom.
Luther siger det i sin forklaring til det ottende bud: Vi skal tale godt om vores medmenneske og opfatte alt, hvad han siger og gør, i bedste mening.