En frelser for folk

Mandag. Det Gamle Testamente er historien om det jødiske folk, efterkommerne efter Abraham, Isak og Jakob. Man kan næsten få en fornemmelse af, at verdens andre folk ikke har betydning for himlens og jordens Herre. Men det er ikke tilfældet. Når Gud udvalgte israelitterne, var det, fordi han gennem det folk ville oprejse en frelser for alle folk.

I denne profeti fra Esajas' Bog forudsiges det, at der skal tændes et lys i verdens mørke. Dette lys skal skinne for alle folkeslag. Det, der sker i det jødiske folk, skal få betydning for hele verden. Som et symbol på, at Guds frelse er universel, skal konger fra det store udland komme til det lille uanselige Judæa og varme sig ved lyset fra Gud. De skal bringe store gaver med som udtryk for, at de underkaster sig den magt, som udgår fra det jødiske folk.

En underlig profeti. Siden Esajas' dage har det jødiske folk altid været et undertrykt folk. Men når vi læser denne profeti i lyset af de vise mænds besøg hos Jesus, giver profetien pludselig på en underfundig måde mening. Jesus var ikke en konge med verdslig magt og rigdom. De vise mænd gik forgæves i kongepaladset. Nej, Jesus var langt mere end det. Han var et lys for hele verden. Han var Kongernes Konge. Ingen fortjente mere hyldest end ham.

Gud lader dette komme til udtryk ved gennem stjernerne at kalde på vise mænd fra fjerne egne. De kommer som repræsentanter for folkeslagenes konger og bringer Jesus de gaver, der skal symbolisere hans værdighed som konge over alle folkeslag og hans status som frelser for alle mennesker – også os.

Es 60,1-6