De er klar til at dække Bornholms digitale behov

De er klar til at dække Bornholms digitale behov
De nye datamatikere er fra venstre: Jon Bertelsen (lektor), Nicklas Lambrecht Bergmann-Holm, Louis Odin Marini Knoblauch, Jenny Josephine Lenebjer Nielsen, Emil Luigi Mathis Vang, Oliver Fuhrmann Gudbergsen, Peter Torgersen, Nikolaj Fjellerad og David Alexander Vig. Fraværende: Hans Tobias Ipsen og Patrick Alexander Kempf. Foto: Erhvervsakademi København
NOTITS | UDDANNELSE | 28. JAN • 16:00
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | UDDANNELSE | 28. JAN • 16:00

10 nyuddannede datamatikere er dimitteret, og to af dem har fået job lokalt.

Erhvervsakademi København (EK) på Bornholm har fejret 10 nye datamatikere, som har gennemført den to et halvt årige videregående uddannelse.

– Det er en stor succes, at vi igen kan levere datamatikere til det bornholmske erhvervsliv. Flere lokale virksomheder efterspørger IT-kompetencer, og nu hjælper vi med at dække det behov.

Det siger udviklingschef Ann-Sofi Markussen fra EK i Rønne, som har til huse på Campus Bornholm, i en pressemeddelelse. Hun kalder det fedt, at to af de nye datamatikere havde fået job, allerede inden de havde gennemført uddannelsen.

Det er Jenny Josephine Lenebjer Nielsen og Peter Torgersen, der begge har en aftale om job i Bornholms Regionskommunes IT-afdeling.

– Det har været et lærerigt forløb. Jeg startede helt grøn, men har udviklet mig meget og fået både faglig viden, selvtillid og indsigt i, hvad jeg kan. Jeg er stolt over, at mit praktikforløb har åbnet døren til en stilling i BRK – samme sted, hvor jeg var i praktik, siger Jenny Josephine Lenebjer Nielsen.

Peter Torgersen, der også kan glæde sig over topkarakterer, har fået tilbudt sit ønskejob som IT-udvikler:

– Jeg har kun godt at sige om forløbet, og jeg glæder mig til at starte et nyt kapitel i mit liv, siger han.

Uddannelsen giver gode jobmuligheder inden for IT-området, og datamatikere kan arbejde med for eksempel softwareudvikling, IT-arkitektur, AI og systemintegration.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT