Tunnelfortaler: Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke er gået i gang for længe siden

Det er for dumt, at der skal sidde nogle lokale politikere og bestemme, om vi skal have en fast landforbindelse, siger bornholmer med speciale i tunnelbyggeri.
Man skal turde tænke stort, når man tænker tunnel. Og det tør man i Tunnelforening Bornholm. Her drømmer man om en fast forbindelse mellem Bornholm og Sverige, dels for at øge bevægelsesfriheden og gøre køreturen til København og videre ud kortere, dels for at gøre Bornholm mere uafhængig af fossildrevne transportformer.
Onsdag havde tunnelforeningen besøg af en bornholmer, der arbejder med tunneler til daglig. Carsten Kofoed er opvokset i Pedersker og har gået i skole der og i Aakirkeby. Den tidligere fisker flyttede i 1990 til Norge, og i dag arbejder han som ingeniør på et stort tunnelbyggeri i Stavanger-området, den såkaldte Rogfast-forbindelse. Rogfast skal forbinde den den sydlige og den nordlige del af fylket via en 27 kilometer lang tunnel. Tunnelen vil forkorte transporttiden på E39-motorvejen væsentligt, og vil gøre turen fra Trondheim i nord til Kristianssand i syd færgefri. Pris: 30 milliarder norske kroner.
Carsten Kofoed har sommerhus på Balka og holder i øjeblikket ferie på Bornholm med sin kone. Onsdag aften lagde han som nævnt vejen forbi den lokale tunnelforening, og det var et besøg, der gav de lokale tunnelfortalere blod på tanden.
Det fortæller Peter Hansen, der overtog formandsposten i tunnelforeningen i marts.
– Han har arbejdet med tunneller i 26 år, og det var rigtig inspirerende at møde ham. Han synes jo, at en tunnel til Sverige er en god ide, og han gav os en masse gode råd. Blandt andet sagde han, at finansieringen og forundersøgelsen skal være på plads, før vi kan begynde at søge EU-midler, fortæller Peter Hansen.
Sådan ser det ud, når man bygger tunneler i Norge. Rogfast-forbindelsen ligger helt ned til 400 meter under havets overflade og ventes færdigbygget i 2033. Grafik: Statens Vegvesen/Norconsult
Der skal laves en forundersøgelse
Carsten Kofoed bekræfter overfor Tidende, at han er absolut fortaler for en fast forbindelse mellem Bornholm og Sverige.
– Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke er gået i gang for længe siden, siger den 65-årige tunnelarbejder fra Ålesund.
Carsten Kofoed har ikke nogen formel uddannelse, men arbejder i dag som overingeniør på Rogfast-projektet, der tidligst er klar til at åbne i 2033.
– Det har jeg gjort siden 2008. Efter ferien skal jeg være teknisk byggeleder på Rogfast på plastring og fyldning.
Carsten Kofoed fik under onsdagens møde med tunnelforeningen indtryk af, at de lokale kommunalpolitikere hverken vil sige ja eller nej til et tunnelprojekt. Det er imidlertid ikke den rigtige tilgang til projektet, siger han.
– Det er jo for dumt, at der skal sidde nogle lokale politikere og bestemme, om vi skal have en fast landforbindelse, siger Carsten Kofoed.
Hvad skulle man så gøre?
– Man har fået et estimat fra COWI på 60 milliarder for en tunnel. Det er prisen. Nu skal man så søge midler hos EU til en forundersøgelse af området, hvor tunnelen skal ligge. Og hvis der ikke kommer nogen overraskelser, og det tror jeg ikke der gør, for det er granit det meste af vejen, så ser jeg ikke nogen problemer i at bygge en tunnel mellem Bornholm og Sverige.
Når undersøgelsen er færdig forelægges resultatet for politikerne på Christiansborg. Og så er det ifølge Carsten Kofoed op til Folketinget at tage stilling til, om projektet skal gennemføres.
– Hvis der så er nogle politikere, der siger nej, så må de begrunde, hvorfor man ikke kan bygge den tunnel. Hvis man har en grundundersøgelse, der siger, at det her går helt fint, så er det dem, der skal komme med modargumenterne.
Hvordan skal man finansiere byggeriet?
– Med et lån. Bådene (Bornholmslinjen, red.) koster 370 millioner om året i statstilskud, og det skal Folketinget blive ved med at betale i 20 eller 30 år efter tunnelen er færdig, for at afbetale lånet. I tillæg skal der være afgift for at køre gennem tunnelen, lyder svaret fra Carsten Kofoed.
Konkurrence er sundt
Kursen på den norske krone er i øvrigt historisk lav i øjeblikket. Kurs 64 mod den danske krone. Derfor foreslår Carsten Kofoed halvt i spøg, at man får en norsk entreprenør på opgaven.
– Så vil den danske stat spare en masse penge, siger han, men tilføjer mere alvorligt, at et tunnelprojekt mellem Sverige og Bornholm tidligst vil kunne påbegyndes om fem-ti år. Så længe politikerne ikke er enige, går der lang tid.
Men hvorfor er en tunnel til Bornholm en god idé?
– Det er det fordi jeg selv er bornholmer og har sommerhus her. Hvorfor skal vi være afhængige af en båd, der ikke sejler, hvis det er dårligt vejr? Hvorfor skal vi ikke have lov til at komme til øen eller forlade øen, når vi vil?
Man siger herovre, at der er mange i eksempelvis byggebranchen der er bange for øget konkurrence udefra?
– Konkurrence er sundt, siger Carsten Kofoed.
Han frygter, at Bornholm vil blive reduceret til en fraflytter-pensionist-turistø, hvis man fastholder modstanden mod en fast forbindelse.
– Det vil jo ende som et turistparadis. Der vil jo ikke være folk, der betaler skat på Bornholm om 15-20 år, siger Carsten Kofoed.
Afkørsel til Bornholm
Tunnelforening Bornholm vil nu tage kontakt til blandt andet Thor Gunnar Kofoed med henblik på at få inspiration til vejen frem mod en færgefri udgave af E65. E65 er ligesom E39 en Europavej. Den starter i Malmø og ender i Grækenland.
En anden stor Europavej, E6, starter i Kirkenes i Nordnorge og slutter i Trelleborg. I dag afbrydes begge disse strækninger af en seks timer lang sejltur til Swinoujscie eller Rostock, og det er her, tunnelforeningen ser en mulighed for at gøre Rogfast-projektet kunsten efter.
Tanken er, at det vil gøre et tunnelprojekt til Bornholm nemmere at sluge for politikerne, hvis det bliver en del af et europæisk infrastrukturprojekt på en langt større skala: En østlige pendant til Femern-forbindelsen, der vil gøre Nordsverige landfast med Sydeuropa. I sådan et scenarie vil Bornholm blot blive en afkørsel på vejen, ligesom Rogfast-forbindelsen har en afkørsel til den lille ø Kvitsøy med godt 500 indbyggere.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration