I april sidste år blev der sat skilte op, og Rolighedsgade blev ensrettet for biler og motorcykler.
Men det er altså først nu – mere end et år senere – gået op for Fugato. Direktør Kristoffer Nothlev takker i virkeligheden for henvendelsen, for virksomheden var ikke opmærksom på problematikken.
– Havde vi været dét, havde vi gjort noget ved det, siger han.
– Det skal ikke ske, men det er jo chaufføren, der gør noget, han ikke må. Det er chaufføren, der skal overholde færdselsreglerne. Det er i hvert fald ikke Fugato, der opfordrer til, at man ikke overholder reglerne, siger Kristoffer Nothlev.
Næste torsdag henter Fugato igen skrald i Rolighedsgade – til den tid med kørsel i den rigtige retning, lover virksomheden.