Ny færgekontrakt i støbeskeen: Passagerer har flere forslag klar

Transportministeriet er begyndt at forberede det kommende færgeudbud. Der er mere end fem år til den nuværende kontrakt udløber, men flere aktører gør sig allerede tanker om det næste udbud.

Der er mere end fem år til, Transportministeriets kontrakt med Molslinjen om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm udløber i 2030. Men Transportministeriet er allerede begyndt at forberede det kommende færgeudbud, og ministeriet vil involvere de relevante interessenter i processen i den kommende tid.

Det oplyser Transportministeriets pressechef, Martin Hein, i en mail til Tidende.

Men herefter er det ganske småt med informationer, ministeriet vil dele med offentligheden på nuværende tidspunkt.

"Vi kommer det ikke nærmere lige nu – og det er nok også en af de ting, der bliver offentliggjort, når det er klar, så alle kan se det på samme tid," lyder det fra Martin Hein til spørgsmålene om, hvornår ministeriet forventer at sende færgebetjeningen i udbud, og hvornår det forventer at tildele kontrakten til en leverandør.

Tidende har også spurgt, om ministeriet allerede nu ved, hvilke punkter et kommende udbud kommer til at adskille sig fra den nuværende kontrakt. Men det er ikke meget, Tidende får ud af pressechefen:

"Det med tanker om et kommende udbud er en intern proces."

Frem og tilbage uden at blive ruineret

Spørger man trafikkontaktrådet, der fungerer som rådgivende organ for transportministeren og regionskommunen, er det også en postgang for tidligt at diskutere indholdet af et kommende færgeudbud i offentligheden. I hvert fald hvis man spørger formand Jacob Trøst.

– Vi skal først til at gå i gang med det arbejde i trafikkontaktrådet nu. Af respekt for rådets arbejde synes jeg, det er en drøftelse, vi skal tage i rådet, siger Jacob Trøst.

Trafikkontaktrådet skal i gang med et strategiarbejde i april. Her forventer Trøst, at tanker om færgeudbuddet også kommer til at indgå. Og her skal rådet bruge de erfaringer, Bornholm har gjort sig med den kontrakt, der er gældende lige nu.

– Det skal vi selvfølgelig bruge i forhold til at sikre, at det kommende udbud bliver mindst lige så godt, men også bedre på en række områder.

En ting blandt mange handler om det, Jacob Trøst karakteriserer som en 'trailerproblematik'. Og det er ikke i forhold til kapacitetsudfordringer på Køge-ruten:

– Det er det her med, at det har været svært at se logikken i, hvorfor man kan komme billigere over, fordi man har en trailer koblet på sin bil.

Den dynamiske prisstruktur ligger også borgmesteren på sinde:

– Den her færgerute er vores primære livline. Jeg er med på, at der er en flyrute, men det er jo færgen, de fleste bruger, når de rejser til og fra Bornholm. Der har vi som beboere på Bornholm behov for at kunne komme frem og tilbage uden at blive ruineret. Det er selvfølgelig en af de ting, vi skal drøfte i forhold til, hvordan man kan finde en løsning, som tilgodeser det.

Kontrakten mellem Transportministeriet og Molslinjen om færgebetjening af Bornholm trådte i kraft i 2018. Kontrakten udløber i 2030. Foto: William Sonne Kaalø

Specialordning til bornholmere

Prisstrukturen ligger også Martin Krum Olsen på sinde. Han er næstformand i Bornholms Passagerforening og beskæftiger sig i foreningsregi med Bornholmslinjen. Han indvilger i at fortælle om passagerforeningens tanker:

– Vi vil muligvis fremlægge en specialordning for dem, der har bopæl på Bornholm, og som andre øer også har - en fastprisaftale. Det vil sige landevejsprincippet, som vi gerne vil beholde - men udregnet rigtigt, fortæller Martin Krum Olsen, der uddyber:

– Der skal være mulighed for, at der er nogle pladser reserveret til folk på øen indtil et døgns tid før afgang. Vi har et kæmpe problem om sommeren, hvor folk, der skal akut afsted, ikke kan få en færgebillet.

Foreningen ser også gerne, at frekvensen - altså antal daglige afgange - ikke sættes ned, at der bliver bedre samarbejde mellem færgen og andre transportaktører som BAT og Skånetrafikken - og som det måske mest markante:

– At der skal være nogle andre færger, som kan sejle i Østersøen, så vi ikke har så mange aflysninger på grund af vejret med nødsejlplaner hver gang, forklarer Martin Krum Olsen.

– Vi synes, vi har lidt for mange problemer med katamaranerne. De gamle katamaraner kunne noget mere i det dårlige vejr. Det er ikke, fordi vi forventer, vi får det gennemført - men det er en ting, vi vil løfte.

Du taler om andre færger. Er det katamaranfærger?

– Nej, jeg tænker nok mere, vi er ovre i de der superfærger. De sejler en smule langsommere, men de er stadig hurtiggående mange af dem.

Der går man så på kompromis med overfartstiden?

– Ja, det bliver man så desværre nødt til, når der ikke findes noget på markedet endnu, der går i samme hastighed som katamaranerne. Men vi skal også tænke på, at vi har et farvand, hvor der er en del bølger og vind.

– Vi går ikke efter langsomme færger. Det er stadig hurtigfærger - men de skal være bygget på en anden måde, og dem der er på markedet lige nu går 27-28 knob, lyder det fra Martin Krum Olsen, der blandt andet kigger i retning af færgerne på Gotland og de færger, Colorline sejler med til Norge.

Ystad eller ej

Samtidig fylder det også i passagerforeningens bevidsthed, at Povl Anker er en aldrende færge, som ifølge Martin Krum Olsen nærmer sig et punkt, hvor den har udtjent sin værnepligt.

– Så begynder man at tænke lidt over, hvad de så har tænkt sig at stille op med det.

Har I en holdning til, om færgerne skal blive ved med at sejle til Ystad?

– Det har vi ikke rigtig vendt i foreningen. På nogle punkter er jeg lidt modstander af, at den gør det. På andre punkter er det behageligt. Det er et emne, jeg ikke ved, om vi skal gå op i eller ej. Hvis vi holder fast i, at vi stadig skal have hurtigfærger, kan jeg ikke rigtig se, der vil være nogle steder, der var bedre at sejle til, siger Martin Krum Olsen.

Formanden i trafikkontaktrådet har på nuværende tidspunkt svært ved at vurdere, hvor store ændringer, der bliver tale om i det kommende udbud.

– Vi ved ikke, hvilket slags drivmiddel, der bliver brugt på fremtidens færger. Der er mange punkter, som pt. er uafklarede. Men hvis man laver en anden prisstruktur, er der nok nogen, der vil kalde det en stor ændring. Men det synes jeg er for tidligt at sige, om der bliver. Det har jeg ikke nogen idé om, siger Jacob Trøst.

Molslinjen viser interesse

Tidende har spurgt en række større rederier i Danmark og i dansk nærområde, om rederiet er interesseret i at byde på det kommende udbud af færgedriften på Bornholm.

Spørgsmålet er sendt til DFDS, Colorline, Destination Gotland og FRS. Det er imidlertid kun sidstnævnte, der har svaret inden deadline, og herfra lyder det, at rederiet ikke kommenterer mulige aktiviteter vedrørende kommende udbud.

Tidende har også spurgt Molslinjen, der er operatør med Bornholmslinjen i dag, om rederiet er interesseret i at fortsætte med at være operatør på Bornholmslinjen, og hvilke epokegørende ændringer det i øvrigt spår vil finde sted i den nye kontraktperiode.

Molslinjens dom er, at det næste udbud formentlig kommer til at bære præg af et fokus på den grønne omstilling.

"Næste udbud bliver ganske sikkert med en grøn profil, og det er det en stor del af vores arbejde går på lige nu - at knække koden til en omstilling af de danske hurtigfærger til el. Det vil vi som udgangspunkt gerne være en del af," lyder det fra rederiets pr- og kommunikationschef, Jesper Maack.

"Vi er stolte af, hvad ruten har kunnet i vores tid, hvor vi med omkring 300 medarbejdere i Bornholmslinjen har opnået et rigtigt godt samarbejde med Bornholm. Alle passagerrekorder er slået mange gange, og vores kundetilfredshed og regularitet er høj," tilføjer han.