Efter store problemer i mange timer: Nu er det løst

Efter store problemer i mange timer: Nu er det løst
Express 5 har tekniske problemer med noget hydraulik og er mere end et par timer forsinket. Foto: Presse-fotos.dk
TOPNYHED | TRAFIK | 21. OKT • 10:12
TOPNYHED | TRAFIK | 21. OKT • 10:12
Henrik Nielsen
Journalist

En hydraulisk fejl drillede i flere timer hurtigfærgen Express 5.

Hurtigfærgen Express 5 har i flere timer ligget udenfor Rønne med tekniske problemer. Færgen var på vej fra Ystad til Rønne, hvor den skulle være fremme klokken 9.50.

PR- og kommunikationschef for Bornholmslinjen, Jesper Maack, fortæller, at det er hydraulik af en slags, som driller, og at færgens teknikere har fejlsøgt og skiftet forskellige dele i systemet, men uden helt at finde den fejl, som driller. 

Kort efter klokken 15 skriver Bornholmslinjen på sin hjemmeside, at de tekniske problemer nu er løst. Derfor sejler Express 5 igen fra klokken 16.30 fra Rønne. 

I det meste af formiddag og eftermiddagen har der dog været tvivl om, hvordan og hvornår problemerne blev løst.

Klokken 12.10 fortalte en passager om bord til Tidende, at kaptajnen håbede, at Express 5 kunne anløbe Rønne klokken 12.30, eventuelt med hjælp fra Rønne Havns slæbebåd, der holdt sig klar. Det skete omkring klokken 12.50, altså tre timer efter normal ankomsttid.

– Lige nu har Express 5 med forsigtighed bevæget sig ind til kajen i Rønne igen, og vi havde rekvireret slæbebåd til at støtte Express 5 om nødvendigt. Ved kaj intensiverer vi selvfølgelig fejlsøgningen, skrev Jesper Maack.

Grundet problemerne blev én tur frem og tilbage fra Rønne til Ystad blevet aflyst.

Det har ikke været en mulighed at sætte Express 1 ind på ruten, da den er sejlet til Aarhus. Det gør den altid, når de andre hurtigfærger på Kattegat skal serviceres og i dok, fortæller Jesper Maack. Det sker fra uge 43 til 49.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT