163 køreelever på Bornholm – svarende til 32 procent – har dumpet i den praktiske prøve, mens 185 (36 procent) har dumpet i teoriprøven.
Det giver i alt en dumpeprocent på 34 på Bornholm, hvor landsgennemsnittet er 36 procent.
Færdselsstyrelsen gør opmærksom på, at statistikkerne ikke tager højde for, at samme elev kan have dumpet prøver flere gange.
Den højeste dumpeprocent (43) finder man i København. Her udtaler en rutineret kørelærer til Samlino.dk, at en af de åbenlyse grunde til dette er den komplekse og uoverskuelige trafik i København. Det nævnes dog også, at der er store forskelle køreskolerne imellem, hvilket kan indikere en sammenhæng mellem pris og kvalitet af undervisningen og antallet af elever, der dumper.
Laveste dumpeprocent i landet finder man i Østjylland og Syd- og Sønderjylland, hvor dumpeprocenterne er henholdsvis 28 og 29.