Hvad gør man som færgepassager, når bussen ikke kører?

NOTITS | 11. JAN 2025 • 17:24
NOTITS
11. JAN 2025 • 17:24

 

Hvad gør man som gående passager, når man ankommer med færgen klokken 17.50 eller 21.50, og busserne ikke kører?

Det spørgsmål kastede en rejsende ud til medlemmerne i facebookgruppen Sne Kaos Bornholm lørdag eftermiddag.

Der er desværre ikke så meget at gøre, svarer et medlem, mens en anden informerer om, at buskdriften er indstillet indtil søndag morgen.

Situationen har dog ikke afstedkommet større kriser på færgen, fortæller pr- og kommunikationschef Jesper Maack fra Bornholmslinjen.

– Jeg tror budskabet er ude. Der har været to personer, som spurgte i terminalen, og de fandt selv videre, skriver han til Tidende klokken 17.15.

FÅ ABONNEMENT