Fly ramte fugl: Afgang blev forsinket

NYHED | 8. MAR 2024 • 13:02
NYHED
8. MAR 2024 • 13:02

Et af DAT's fly har været udsat for et såkaldt 'bird strike' - altså at flyet har ramt en eller flere fugle. Det bekræfter flyselskabets kommercielle direktør, Robert Rungholm.

– Kan ikke tilføje mere desværre. Det sker ret ofte på Bornholm, siger Robert Rungholm.

Derfor er afgangen fra Bornholm til Billund klokken 12.25 foreløbigt forsinket til klokken 14.50, fremgår det af Bornholms Lufthavns hjemmeside.

Ankomsten fra Billund klokken 15.10 er også forsinket. I skrivende stund ser det ud til, at flyet først lander klokken 17.35.

En passager i lufthavnen oplyser til Tidende, at en mekaniker nu skal tilse flyet.

Opdatering klokken 15.30: Flyet er nu på vej til Billund.