Efter påsejling af molen: Vigtig knap får låg på

Efter påsejling af molen: Vigtig knap får låg på
Express 2 sejlede ind i den sydlige indermole i Rønne Havn den 3. februar. Læserfoto
NYHED | ABONNENT | 14. FEB 2023 • 13:52
NYHED | ABONNENT
14. FEB 2023 • 13:52

Af en afvigelsesrapport fra Molslinjen til Søfartsstyrelsen kan man læse, at rederiet forestiller sig, at der skal monteres et låg over den knap, der aktiverer færgens selvstyresystem, for at forhindre, at det aktiveres utilsigtet.

 

Der er usikkerhed om, hvad der præcis skete på broen, da Express 2 ramte indermolen i Rønne Havn den 3. februar. Det fastslår Jens Chr. Bjeldorf, som er seniorkaptajn i Molslinjen, i den afvigelsesrapport, som rederiet har afleveret til Søfartsstyrelsen, og som Tidende har fået aktindsigt i.

I rapporten fortælles det blandt andet, at da overstyrmanden fik besked på at tage kommandoen, fik han kortvarigt trykket på en af de to knapper, som bruges til at aktivere skibets såkaldte selvstyrer. Overstyrmanden kan ifølge rapporten i dag ikke forklare hvilken af de to, eller hvorfor han trykker på dem – men at der havde været fokus på knapperne ved en overlevering, og det havde "måske fået ham til at handle sådan".

 

Jens Chr. Bjeldorfs rapport bringes her i sin fulde ordlyd:

"Express 2's berøring med det sydlige inderste molehoved i Rønne Havn var i sagens natur ikke tiltænkt.

Vi har internt i Molslinjen benyttet de seneste 3-4 dage på grundige granskninger af hændelsesforløbet, og hvordan Express 2 kunne komme i en situation, hvor man ikke var i stand til at manøvrere skibet klar af molehovedet.

I den forbindelse er relevant personale og besætning blevet konsulteret. Desuden er VDR (svarer til et flys sorte boks, red.), skibets Quastor (havnemanøvreringssystem) og Gatehouse track studeret.

Ved afgang forløber alt efter gældende procedurer. Overstyrmanden står ved manøvrepulten og agerer co- pilot for kaptajnen ud langs molen.

Da beskeden "fri til at svinge agter" kommer fra skibsassistenterne, placerer overstyrmanden sig i centerstolen, sætter maskintelegrafen til 600 o/min og melder "klar for".

Da overstyrmanden får besked på at tage kommandoen frem til forbroen, får han kortvarigt trykket på den ene af de 2 knapper til at aktivere selvstyreren (1) (se billede til denne artikel, red.). Han kan i dag ikke forklare hvilken af de to, eller hvorfor han trykker på dem, andet end at der havde været fokus på de knapper ved overlevering, og det har måske fået ham til at handle sådan.

Han bliver hurtigt klar over, at det ikke giver ham styringen og får i stedet aktiveret den drejekontakt (2), der sender styringen frem. (se foto).

Da han overtager styringen, melder overstyrmanden "jeg har den".

Jf. skibets procedurer skal dette først meldes, efter der er foretaget en testmanøvre, for eksempel et lille drej, og såfremt alt ser ud som forventet.

Det forestår lidt uklart, om denne del også blev udført og er ikke tydeligt på skibets VDR-optagelse.

Hurtigt bliver kaptajn og overstyrmand klar over, at de ligger for sydligt i forhold til den planlagte rute, da de driver mod syd. Kaptajnen beder derfor om, at skibet skal mere til styrbord. Dette forsøger overstyrmanden at efterkomme, men bliver her klar over, at styringen ikke reagerer som forventet. Han holder rortilleren (3) helt mod styrbord, men det fremkalder ikke den forventede reaktion fra skibet.

Herefter beder kaptajnen om at få kontrollen tilbage til manøvrepulten, og der foretages en bakmanøvre for bedst muligt at undgå berøring af molen.

Ved efterfølgende granskning af skibets Quastor track (havnemanøvre system med DGPS-input), bliver vi opmærksomme på, at skibet ikke opfører sig som om, at kontrollen er hos overstyrmanden, men nærmere som om selvstyreren er koblet ind. Dette track viser, at ROT ("rate of turn" – altså, hvor mange kompasgrader skibet ændrer kurs (drejer) per minut, red.) kortvarigt skifter mellem stb og bb drej (henholdsvis styrbords- og bagbordsdrej, red.), alt imens overstyrmanden konstant holdt rortilleren til stb.

Desværre viser færgens VDR ikke data på jets position, eller om selvstyreren er koblet ind eller ej. Vi kan derfor ikke med sikkerhed konkludere, at det er det oven for beskrevne, der er sket op til hændelsen. Men sammenholdt med forklaringerne fra besætningsmedlemmerne og de track, vi kan se på skibet, vurderer vi det for sandsynligt.

Så snart det gik op for besætningen, at noget var galt, blev alle de rigtige beslutninger efterfølgende truffet. Berøringen med molen blev begrænset så meget som muligt, og der blev hurtigt givet besked til passagererne.

Ved ankomst tilbage i lejet i Rønne blev passagererne holdt ombord, indtil der var endelig besked om tilbageholdelse.

Alle relevante myndigheder samt nøglepersoner i rederiet blev kontaktet.

For at undgå at vi en anden gang kommer i en situation, hvor vi utilsigtet er kommet til at koble selvstyreren ind, ser vi den umiddelbare løsning ved, at vi monterer et låg over den knap, der aktiverer selvstyreren. Derved er det vores intention, at navigatøren er ekstra opmærksom på, at man er ved at koble selvstyreren ind.

Vi vil naturligvis dele denne viden med de øvrige hurtigfærger i rederiet, og sikre at en lignende hændelse ikke kan forekomme på de skibe".

 

 

 

Fig.1 : De to trykknapper der aktiverer selvstyrer og håndstyring.

Fig. 2: Drejekontakt til videregivelse af styring mellem forbro og manøvrepult.

Fig.3 : Rortiller til brug ved håndstyring.

Foto: Molslinjen

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT