Det er blevet nødvendigt at foretage en akut reparation af en hovedmotor på Express 1, som derfor tages ud af sejlplanen tirsdag og onsdag i den kommende uge. Det meddeleler Christian Aage, som er destinationschef hos Bornholmslinjen.
– Vi bliver desværre nødt til at lave en akut sejlplansændring, hvor vi tager Express 1 ud af normal drift tirsdag og onsdag i næste uge da det er nødvendigt at foretage akut reparation af den ene hovedmotor, hvor denne skal adskilles for reparation, skriver han i en mail.
Det betyder, at Max bliver indsat på de fire dobbeltture henholdsvis tirsdag og onsdag. Samtidig indsættes Povl Anker på en dobbelttur begge dage til at håndtere lastvognsenheder.
– De kunder der har booket lastvognsenheder, vil alle blive kontaktet direkte i forhold til flytning til Povl Anker, eller anden løsning.