Anonym donation sikrer havn byens tre ikoniske skorstene

DONATION

Et tilsagn om donation fik havnebestyrelsen i Snogebæk til at slå til for at inddrage det gamle bevaringsværdige røgeri i havnelivet.

Det oplyser havneformand Jørn Pedersen.

"Hvis havnen kan lave en købsaftale på de tre skorstene ved det gamle røgeri bag Levertranfabrikken, så kan I imødese en donation på 150.000 kroner – på betingelse af, at jeg forbliver anonym!".

Det forslag fik bestyrelsen for Snogebæk Havn i efteråret, fortæller Jørn Pedersen således i en pressemeddelelse til Bornholms Tidende, og bestyrelsen kontaktede derfor skorstenenes ejer, som i flere år havde brugt skorstenene til blandet opbevaring. Den private ejer var ikke uvillig til at sælge – men da det uventede tilskud ikke helt dækkede den handelspris, der blev opnået enighed om, valgte bestyrelsen at slå til og lade havnen udligne forskellen.

Derfor er skorstenene på havnens grund i dag havnens ejendom.

Havnebestyrelsens mål er at sætte røgeriet, som kan spores tilbage til omkring år 1900, i stand, så skorstenene kan anvendes til for eksempel boder samt inddrages i havnens dagligliv, i det mindste i sæsonen.

Flot proportioneret

Og Slots- og Kulturstyrelsen har tidligere vurderet skorstenene højt, for den arkitektoniske vurdering lyder ifølge havneformanden:

"Flot proportioneret. Svaj i to af skorstenene".

Originalitetsvurderingen er knapt så positiv, eftersom den henviser til, at skorstenene er ombygget til udhus. Tilstandsværdien er bare lidt højere, nemlig 5.

Alligevel har der ikke hersket diskussion om den bevaringsmæssige værdi: 2, hvor 1 på skalaen er den højeste og næsten altid ensbetydende med fredning.

Til gengæld er der nogen usikkerhed om skorstenenes byggeår, men det er fastslået, at der omkring århundredeskiftet kun stod én skorsten.

Af havnebestyrelsens protokoller fremgår det, at i 1903 søgte fiskeeksportør N. P. Jensen havnen om tilladelse til at bygge to skorstene til. Den fik han, og både skorstenene og ishuset, hvor han også havde kontor, blev brandforsikret i 1905.

Til gengæld viser bestyrelsesprotokollerne for havnebestyrelsen, at fiskeeksportøren og havnen ikke var enige om, at der skulle betales leje for grunden. I 1914 truede havnebestyrelsen med at sende sagen til en højesteretssagfører i Rønne – og to år senere indvilgede N. P. Jensen i at betale leje af grunden: Seks kroner årligt!

Keramiker lejer sig ind

Fra den kommende sæsons start inddrages de tre rygeovne under skorstenene i hverdagen på havnen. Bestyrelsen har selv været i arbejdstøjet og sikret både vand og el til lokaliteterne, men også støbt gulve. Og det har ikke været nødvendigt at annoncere om mulighederne for at leje sig ind, konstaterer Jørn Pedersen. Foreløbig ligger det fast, at en lokal keramiker vil sælge sine egne produkter fra en skorstensbund, "når foråret melder sig – og coronaen trækker sig", noterer havneformanden og fortsætter:

Havnebestyrelsen har været fast besluttet på, at der absolut ikke skulle være udskænkningssteder under skorstenene, men også på at udnytte ejerskabet til at reorganisere hele det rekreative område mellem Levertranfabrikken og skorstenene, så det opfordrer såvel turister som lokale til at opholde sig på pladsen.

En nyskabelse på havnens arealer bliver der også "i vandkanten". Belært af sidste års trængsel med autocampere for at komme til at holde og overnatte gratis med udsigt over vandet, har havnebestyrelsen valgt at markere parkeringsmuligheder for op til seks selvkørende campister.

Det sker ikke for at trække mulige kunder fra campingpladserne, understreger Jørn Pedersen:

– Og derfor har vi besluttet at opkræve gæsterne en afgift pr. nat for opholdet – som det nu er almindeligt på andre bornholmske havne, blandt andet i Hasle.

Populær shelter

Til gengæld er der ikke fundet en løsning for de mange vandrere, der søger overnatning i shelteren, men i sidste sæson måtte finde teltet i rygsækken og slå det op i nærheden af shelteren, fordi den var fyldt op.

– Den var utrolig godt besøgt i den første coronasommer, men det gav altså trængsel og også et betydeligt ekstraarbejde for havnens frivillige medhjælperskare, fordi mange gæster er lig meget affald, som skal fjernes. Og det er der altså ikke andre, der gør, forklarer Jørn Pedersen og fortætter:

Et endnu større problem for sheltergæsterne – og havnens øvrige gæster – er nok de meget begrænsede muligheder for toiletter og bademuligheder i havneområdet. Havnen har selv to baderum og lige så mange toiletter i bygningen med Havnekontoret, men de er indrettet til betalende gæstesejlere og har slet ikke nok kapacitet til antallet af sheltergæster og endagsturister på Snogebæk Havn, hvor der kun er ét offentlig toilet i Folkets Hus.

Det problem har havnebestyrelsen ikke umiddelbart et bud på at løse, men den har besluttet endnu en gang at søge dialog med kommunalbestyrelsen for at finde en løsning, oplyser havneformanden.