Behandlingen kan enten foregå på en af kommunens klinikker, i tandlægebus eller eget hjem, da Hjemmetandplejen råder over mobilt udstyr.
Bedre tid til børn
Omsorgstandpleje er et tilbud til personer, som har nedsat førlighed, vidtgående fysisk handicap eller lignende, og som ikke kan benytte det almindelige tandplejetilbud hos privat tandlæge, og socialtandpleje er et tilbud til de mest udsatte og hjemløse borgere. Opgaverne bliver i dag varetaget af tandlægerne i den kommunale tandpleje, som også behandler børn og unge.
Vurderingen er, at aftalen med Hjemmetandplejen frigiver cirka 10 procent af tandplejens samlede tandlægetid, hvilket betyder, at tandlægerne i den kommunale tandpleje kan fokusere yderlige på opgaven med børn og unge. Samtidig er der en forventning om, at stillingerne i den kommunale tandpleje vil fremstå mere attraktive, hvilket kan hjælpe på de rekrutteringsudfordringer, som har præget den tandplejen.