Når fødsel bliver farvel: Hospitalet tager hånd om forældre i sorg

Der er forskel på, hvordan regionens hospitaler håndterer familier, som oplever en dødfødsel eller en senabort. Her på Bornholm spiller hospitalets størrelse en rolle.

For de fleste er en tur til fødegangen en glædelig oplevelse, hvor de byder en ny person velkommen til familien og verden. Men sådan går det desværre ikke altid, og så er der brug for at tage sig ekstra af forældre, som har oplevet et tab. Det foregår forskelligt på Region Hovedstadens hospitaler, og her på Bornholm spiller hospitalets størrelse en rolle.

Socialdemokraterne Sofie de Bretteville Olsen og Maria Gudme har rejst spørgsmålet for at finde ud af, hvordan de enkelte hospitaler håndterer senaborter og dødfødsler.

På næsten alle hospitaler er der afskærmede stuer eller afsnit for de berørte kvinder, men ikke på Bornholms Hospital, som har en fødegang med to fødestuer. Her skærmer man parret fra andre fødende og gravide, og forløbet planlægges efter, om der er andre fødende på afdelingen. Hvis der er høj aktivitet på fødegangen, kan der i særlige tilfælde lånes en sengestue på kirurgisk sengeafdeling.

Forældre og sorg

Hvis forældrene skal til en opfølgende samtale efter en dødfødsel eller senabort, foregår det mange steder på hospitalets svangreambulatorium. Sådan er det også her på Bornholm, hvor ambulatoriet er placeret på fødegangen.

Til gengæld adskiller Bornholms Hospital sig fra regionens øvrige hospitaler, når det gælder adgangen til en kølelift, som holder den døde baby kold, så familien får mere tid og ro til at tage afsked. Sådan en har det lokale hospital ikke, fremgår det. I stedet polstrer fødeafdelingen typisk en trækiste med køleelementer.

Muligheden for psykologhjælp til berørte forældre varierer også, men den er ikke væsentlig anderledes her på øen end i hovedstadsområdet. Parrene orienteres om mulighed for psykologhjælp via egen læge, som kan lave en henvisning til privatpraktiserende psykolog. Derudover tilbydes de at snakke med hospitalets præst, og de informeres om private tilbud, for eksempel via sundhedsforsikring og Foreningen Forældre og Sorg. Hospitalet har ikke selv et psykologtilbud til målgruppen.

Fra regionens administration lyder det, at der på alle fødeafdelinger er stor opmærksomhed på at skabe fysiske rammer, der skærmer forældre, der mister et barn i forbindelse med fødslen.

Det har Sofie de Bretteville Olsen og Maria Gudme spurgt om

• På hvilke fødesteder i Region Hovedstaden er der afskærmede fysiske rammer for kvinder, der er udsat for en foetus mors eller skal have foretaget en senabort - spontan såvel som provokeret?

• På hvilke afsnit inviteres forældre til englebørn ind, hvis de skal til en opfølgende samtale efter en foetus mors eller senabort. Er der afskærmede fysiske rammer eller er det på et afsnit, hvor de mødes af gravide maver og nyfødte?

• Har alle regionens fødeafdelinger køle-lifte til rådighed og i så fald, hvor mange pr. afd.?

• Er der opdaterede retningslinjer og informationer til rådighed på alle føde- afdelinger, så familier i krise modtager de korrekte oplysninger om deres rettigheder og muligheder efter en foetus mors eller senabort?

• Hvilke psykologiske behandlingstilbud er der til de familier, der udsættes for en foetus mors eller senabort?

• Hvad er status på fordeling af budgetmidler på fødeområdet?