Midlertidigt ansatte løser lægemangel

NOTITS | 8. JAN 2024 • 10:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
8. JAN 2024 • 10:00

Efter flere år med lægemangel er det i øjeblikket muligt at vælge en praktiserende læge i rigtig mange lokalområder. En del klinikker har ansat en speciallæge i almen medicin, og sammen med en række ekstra læger i Rønne har det aflyst lægemanglen.

Det fortæller DR Bornholm.

– Lige i øjeblikket ser det rigtig gunstigt ud. Det er, fordi mange af de klinikker, som ikke har kunnet få en ny kompagnon – Klemensker, Svaneke, Nexø og så videre – har lavet det, der hedder en paragraf 24-ansættelse. De har ansat en speciallæge i almen medicin, som ikke har købt sig ind i deres virksomhed, siger lægernes lokalformand, Rikke Hjorth Westh, til radioen.

Det er første gang i Rikke Hjorth Wesths tid som praktiserende læge, det ser så positivt ud på Bornholm, men på længere sigt er der stadig brug for at skaffe flere praktiserende læger, da de kontraktansatte læger formentlig kun er her midlertidigt, og fordi flere af de nuværende læger nærmer sig pensionsalderen.