– Det er klart, at man et enkelt år kan rammes voldsomt af en influenzaepidemi. Men sygefraværet kan et langt stykke hen ad vejen ses som et udtryk for, hvor godt medarbejderne trives.
Det siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i Cepos (Center for Politiske Studier) i en pressemeddelelse.
Ingen overraskelse
René Danielsson (DF), formand for social- og sundhedsudvalget, er ikke overrasket over analysens resultat:
– Det overrasker mig ikke, når man kan se, hvor mange penge der spares på ældreområdet samtidig med, at der bliver flere og flere borgere, som skal modtage den her service, siger udvalgsformanden blandt andet til TV 2/Bornholm.