– Det er vi rigtig glade for, skriver Trygfonden.
På landsplan er der 968 aktive hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere, med størst koncentration i Dragør Kommune i hovedstaden - altså udover Christiansø, som altså står ubesejret med mere end 2.000 hjerteløbere per 100.000 indbyggere.
Hjerteløberordningen bliver på landsplan aktiveret i gennemsnit 10 gange om dagen. I årets første kvartal har hjerteløberordningen været aktiveret 778 gange, og i 99 procent af tilfældene har mindst én hjerteløber accepteret alarmen, mens mindst to hjerteløbere har accepteret alarmen i 98 procent af tilfældene.
– Vi er meget tilfredse med, at der er hjerteløbere klar i stort set alle de tilfælde, hvor hjerteløberordningen bliver aktiveret. Det viser, at vi er godt dækket ind med hjerteløbere. Så selvom vi fortsætter vores rekruttering af hjerteløbere, så er det da rørende, at over én procent af den voksne danske befolkning hver dag er klar til at blive alarmeret et sted i Danmark. Og lige så fantastisk er det, at 75 hjerteløbere hver dag og nat smider, hvad de har i hænderne for at redde et andet menneskes liv, siger Grethe Thomas, projektchef i Trygfonden.