Elite Bornholm skulle i lørdags have spillet på udebane mod bundholdet Vanløse, men københavnerne meldte afbud, og bornholmerne blev således noteret for en skrivebordssejr på 3-0.
U14-drenge topper også
U14-drengene har heller ikke tabt i Liga 2-turneringen, men er kun tre point foran HIK 2. De to hold mødes på HIK's hjemmebane i den sidste og afgørende kamp om førstepladsen lørdag den 26. oktober.
U14-holdet blev også noteret for en sejr på 3-0 i lørdagens hjemmekamp mod Hekla. Valdemar Munch gjorde det til 1-0 allerede efter syv minutters spil, tidligt i 2. halvleg øgede den i pausen indskiftede Mikkel Sonne det til 2-0, og fire minutter senere scorede Valdemar Munch kampens sidste mål.