Travbanen er bekymret: Ny spillelov kan skræmme gæster væk

Travbanen er bekymret: Ny spillelov kan skræmme gæster væk
Efter nytår bliver det mere besværligt at spille på hestene. Det kan føre til færre gæster og indtægtstab for travbanen, mener driftsleder Charlotte Berg, der her ses interviewe vinderen af ponyløbet, som blev kørt før travløbene, da der var Tidendes travdag i tirsdags. I hvid skjorte ses Tidendes nye chefredaktør, Kristoffer Gravgaard, sammen med sin 10-årige søn, Max. Foto: Berit Hvassum
TRAVSPORT | ALMINDINGEN | ABONNENT | 8. SEP 2021 • 16:51
Jesper Gynther
Journalist
TRAVSPORT | ALMINDINGEN | ABONNENT
8. SEP 2021 • 16:51

Hvis man gerne vil spille på heste efter årsskiftet, skal man bruge nemid, før man kan købe en kupon. Det kan betyde, at færre gæster vil besøge travbanen, fordi det bliver for besværligt at spille, frygter driftsleder

Når man i dag tager til trav i Almindingen, behøver man blot nogle kontanter, hvis man vil købe en kupon hos sælgerne ved totalisatoren. Sådan har det været de seneste mange år, men snart bliver det en smule mere besværligt at skaffe sig en eventuel vinderkupon.

Tidligere på året blev en ny spillelov vedtaget i folketinget, som betyder, at man fra den 1. januar 2022 skal bruge et spilkort, når man vil spille på hestene, og det spilkort kan man først få, når man har registreret sig med nemid.

Lovændringen bekymrer Charlotte Berg, der er driftsleder hos Bornholms Brand Park.

– Det er meget skidt for os som travbane, for det bliver en helt anden oplevelse at gå til trav, når man ikke længere bare lige kan spille, siger hun.

– Det kommer til at blive besværligt for de danskere, som ikke altid har sit nemid på sig, eller som ikke har en smartphone. Og det er der jo masser af mennesker, der ikke har. Især ældre.

– Og når man tager på ferie, er nemid måske ikke det første, man husker på at medbringe, siger hun og påpeger, at der altid er mange sommerturister, som kommer til travbanen i Almindingen.

Charlotte Berg mener også, at der kan være en del danskere, som slet ikke ønsker at registrere sig, fordi de ikke identificerer sig selv som spillere.

– Fordi man spiller for 20 kroner og vinder et spil, så føler man jo ikke, at man er en spiller, men mere, at man er i et lotteri i Tivoli, eller at man har købt en lottokupon. Men der er vi jo desværre kommet i gruppe med kasinoer og lignende, siger hun og oplyser, at noget af det mest populære spil på travbanen ellers er en lynkupon, som man ikke selv udfylder, og derfor – ifølge hendes mening – burde blive klassificeret som lotteri og ikke væddemål.

Coronarestriktionerne betød, at der i en lang periode ikke kunne være så mange gæster på travbanen. Nu frygter Charlotte Berg, at ny spillelovgivning kan føre til samme kedelige tendens. Foto: Berit Hvassum

Frygter færre entreindtægter

En anden stor udfordring ved lovændringen er, at udenlandske turister bliver afskåret fra at spille, da de ikke kan registrere sig og få et spilkort, da de ikke har et nemid, fortæller Charlotte Berg.

– Der skal findes en løsning, så udlændinge også kan spille, for vi plejer jo at have busser, der kommer med svenskere, som gerne vil have en hyggelig dag, og det kan de jo så ikke fra 1. januar, siger driftslederen, som fortæller, at der også plejer at komme rigtig mange tyskere.

Tror du, at folk ikke vil komme til trav, hvis de ikke har mulighed for at spille?

– Vi har masser af gæster, som slet ikke kunne finde på at spille, som bare er der for oplevelsens skyld, og som bare vil se på hestene, og for dem er der jo ingen forskel. Og hesteejerne vil jo også komme for at se på deres heste. Men for andre af vores gæster hænger oplevelsen med trav sammen med det at spille og for dem, kan det blive et problem, at det bliver mere besværligt. Og derfor vælger de måske at blive væk, siger hun.

Er det noget, der vil få økonomisk betydning for jer?

– Hvis der kommer færre mennesker til travløb, så vil det jo påvirke entreindtægten. Men det ved vi ikke endnu, om det bliver tilfældet. Vi ved bare, at hvis man begynder at opleve færre mennesker, så kan det blive en ond cirkel.

– Der er i hvert fald noget, som politikerne ikke har tænkt over, når de også inkluderer travbanerne i de nye regler om spilkort. Der burde man have kunne lavet noget mere simpelt med, at det er ens betalingskort, der kan fungere som ens spilkort, så også udlændinge ville kunne spille, siger hun.

Politikerne skal råbes op

Hos Dansk Travsports Centralforbund har man indtil videre valgt at lade spiludbyderne tage sig af sagen, fortæller formand Egon Jensen. Charlotte Berg så dog gerne, at alle gjorde noget for at råbe politikerne op.

– Jeg har da en forventning om, at de der har en interesse for, at der kommer mennesker på travbanerne, og som også skal have den oplevelse, der er ved at spille, at de forsøger at gøre noget ved det og påvirke de politikere, som skal påvirkes.

– Hvem det så præcist skal gøre det, det ved jeg faktisk ikke.

– Hvis det er os som travbane, der skal gøre det, så må vi gøre det, og hvis det er spiludbyderne, så må de gøre det.

– Men det kunne jo være, at det skulle ske i fællesskab, siger hun.


Spil er en underskudsforretning for travbanen

Som det er i dag, får travbanen fire procent i provision på de spil, der bliver købt hos sælgerne på travbanen. Charlotte Berg ved dog ikke, hvordan provisionssatsen bliver efter nytår, hvor der træder en ny spillelov i kraft. Hun ved dog, at der bliver en del færre spillesteder på travbanen.

Lige nu er der 15 spillesteder, som bemandes af sælgere, men efter nytår kan man kun købe kuponer fysisk på travbanen i et par selvbetjeningsterminaler. Derfor forventer hun også, at mere af spillet vil rykke over på internettet.

– Ja, det forventer jeg helt klart. Det vil kun være dem, der ikke har en smartphone, som vil komme til at bruge vores terminaler. Og der vil stadig være nogle ansatte fra travbanen, som skal hjælpe folk med det i en overgangsfase, så folk får lært det, siger Charlotte Berg, som ikke begræder, at travbanen kommer til at gå glip af nogle indtægter fra spil.

– Efter man lavede det om til kun at være fire procent i provision, så koster det os jo penge at have så mange spillesteder, som vi har på travbanen, for vores gennemsnitsbon er ikke særlig høj, siger hun og forklarer, at folk typisk spiller for mellem 40 og 50 kroner i gennemsnit på en bon.

 


Hvad betyder den nye spillelov?

Arkivfoto

Regeringen har fremlagt en ny lov, der dikterer, at man fra januar 2022 skal bruge et spilkort i alle fysiske butikker, hvor man kan spille væddemål.

For at få spilkortet skal man være fyldt 18 år, og man skal registrere sig hos den enkelte spiludbyder med nemid. Herfra vil systemet bag spilkortet registrere ens spilmønstre for at se, om man har et mistænkeligt spilmønster i forhold til hvidvaskning, om man er registreret i rofus, og hvor meget man har spillet for – hvis man når sin personligt satte maksgrænse, kan man ikke spille for mere i den pågældende måned.

Initiativet er sat i værk for at komme hvidvaskning til livs. Herudover også for at forhindre spilafhængighed og økonomiske kvaler i forbindelse hermed – ikke mindst blandt de unge under 18 år.

Danske Spil har allerede introduceret deres spilkort. Det betyder, at når man i dag spiller hos Danske Spil i kiosker, brugser, spillehaller og alle andre fysiske butikker, så skal man benytte sig af et spilkort for at kunne spille. Man behøver dog ikke at bruge spilkortet i forbindelse med køb af Lotto og skrabelodder, fordi disse slags spil kun meget sjældent fører til spilafhængighed.

Den nye lov om det obligatoriske spilkort træder som nævnt først i kraft fra januar 2022. Derfor er det indtil da stadig muligt at spille uden spilkort i fysiske butikker rundtomkring i landet, som ikke har Danske Spil som spiludbyder (som eksempelvis Bornholms Brand Park, der er Derby25-forhandler).

Kilde: dr.dk, betxpert.com