– Der var offentlig adgang til skydningen, og vejret var godt skydevejr. Mange skytter havde deres familie med, hvilket bidrog til en hyggelig dag ved Svaneke Røgeri, fortæller foreningen i en pressemeddelelse.
Sidste år var det Jan Pedersen, som vandt konkurrencen, men i år var det Torben Hjort Hansen, som blev udråbt til fuglekonge.