Både DAT og Menzies arbejder på højtryk for at få alle systemer klar til fredag, men der kommer til at være en overgangsperiode, hvor alt ikke er, som det plejer, fortæller Robert Rungholm.
I en periode kan DAT's fly heller ikke holde ved de vante gates. I stedet er flyselskabet enten nødt til at holde fjernparkeret eller ude foran den gamle indenrigsgård. Robert Rungholm fortæller, at man har fået lovet en prioritering af gates B3 og B5, så længe det er nødvendigt.
Han understreger, at DAT ikke har ønsket denne ændring. Den kommer, fordi SAS Ground Handling har opsagt alle sine eksterne kunder i Københavns Lufthavn. Det krævede EU-Kommissionen i forbindelse med den redningsplan, der blev lavet for SAS tidligere i år. Opsigelsen vedrører flere end 20 flyselskaber.
Dyrere for DAT
DAT arbejder hårdt på, at der opstår så lidt knas som overhovedet muligt i overgangsperioden, og Robert Rungholm takker på forhånd for passagerernes tålmodighed, mens DAT finder nye rutiner med Menzies.