I slutspillet er alt åbent, for de fem hold starter med henholdsvis 6, 4, 2, 0 og 0 point. Og med lørdagens nederlag til topholdet Hasle bliver det kun endnu mere spændende.
– Rækken er jo totalt åben. Det var den jo lidt i forvejen i og med, at vi går til det her slutspil, hvor vi mister vores forspring på 10 point. Men det er klart, at når vi som førerhold sætter point til, så bliver det jo endnu mere tæt, siger André Kahlenberg.
Hvordan har det været for jer her i foråret, hvor I har vidst, at pointene først rigtig tæller nu, hvor slutspillet går i gang?
– Siden de lavede det om for nogle år siden, så har det altid været lidt frustrerende for det hold, som ligger klart nummer 1, at man mister så mange point til slutspillet. Man spiller jo i bund og grund nogle lidt ubetydelige kampe i foråret til at starte med, og så er det jo kun her i slutspillet, det gælder.
Tror du så, at I vågner op nu?