Naturlig fødekæde
Svømmeklubben oplever, at foreningerne skal holde for, når der skal findes penge i Rønne Svømmehal, og det har den svært ved at forstå.
– Foreningslivet er en af grundstenene i det bornholmske samfund. Stærke frivillige foreninger, som skaber gode og sunde fællesskaber. Rønne Svømmeklub tilbyder en væsentlig diversitet i idrætsudbuddet og til folkesundheden, hvis ikke man trives med bold- eller holdsport eller fysisk kan magte det. Rønne Svømmeklub er tilmed en forening, som har en særlig stor opgave: at lære børn, unge og voksne at svømme, siger Jette Tvede Christiansen.
Dermed fungerer klubben også som naturlig fødekæde til Rønne Svømmehals besøgstal i øvrigt, mener hun.
– At svømme kræver adgang til en velfungerende svømmehal. Vi bliver meget bekymrede, når vi hører, at Rønne Svømmehal er lukningstruet, siger Jette Tvede Christiansen.
Bekymret for eksistens
For Rønne Svømmeklub er det afgørende, at der er en svømmehal i Rønne, og at klubben har adgang til faciliteterne. Derfor ser klubben frem til et møde, som DGI i denne uge arrangerer mellem kommunen, svømmeklubben og svømmehallen.