Når sporten udføres, mens man har en gi (dragt) på, må der tages fat i og for eksempel kvæles med modstanderens og ens eget tøj, mens når der kæmpes i shorts og t-shirt kaldes det Submission Wrestling, hvor der ikke må tages fat i tøjet, hvilket stiller anderledes krav til at kontrollere ens modstander.
Første kamp varede blot under et minut, i det Luca kvalte sin modstander med hans egen arm efter at havde taget ham ned på måtten
Peter dystede i begge variationer, mens Luca kun stillede op i variationen, hvor man har shorts og t-shirt på.
Brasiliansk jiu-jitsu er også kendt for at være et af grundlagene for Mixed Martial Arts (MMA), og sporten lægger enorm vægt på effektivitet mod en modstander, der faktisk gør modstand. Begge kæmpere starter på fødderne og kæmper om at få den anden ned at ligge. Ledlåse på alle lemmer og kvælninger er tilladt, og der er ingen pauser, som det kendes fra for eksempel brydning.
– Sporten er også kendt under kælenavnet 'den blide kunst' i det hensyn og sportsmanship er udbredt og dyrkes, hvilket også kommer til udtryk i meget få skader på trods af fuld kontakt, forklarer Dennis Gade Kofod fra Rock Solid Fighting, der var med som coach for Peter og Luca under stævnet.