Bornholm fortjener, at vi i fællesskab videreudvikler Fødevareøen 2.0

Bornholm sidder med et trumfkort, men hvordan udnytter vi det bedst muligt?

Vores fødevareerhverv udvikler sig hele tiden. Der eksperimenteres med nye produkter, restaurantoplevelser og afgrøder, og tilsammen har vi en bred pallette af fødevareprodukter, oplevelser og spisesteder for enhver pengebog og interessefelt.

Lokale producenter af mad og drikke samt restaurationslivet er afgørende for Bornholm som rejsedestination, men bestemt også et aktiv for os, der bor på øen, eller dem som drømmer om at flytte til Bornholm. Bornholm har landets stærkeste fødevareposition, men derfor skal vi ikke hvile på laurbærrene, men tværtimod gøre os umage for at være på forkant med udviklingen.

Vores stolte fødevarefortælling har rødder i årtiers hårdt arbejde og engagement fra lokale aktører. Vi er dygtige til at samarbejde på tværs og vores unikke model er dén, de andre vil have og bliver inspireret af. Men i dag står Bornholm over for nye udfordringer og muligheder, som kræver en fornyet strategi for øens fødevaresektor, så vi sikrer en fælles retning og indsats fremadrettet.

Det skiftende landskab for fødevareproduktion

Fiskeri og landbrug har traditionelt været rygraden i Bornholms fødevaresektor. Men som i mange andre regioner har også Bornholm gennemgået store forandringer. Fiskeriet er i stort omfang forsvundet, og landbruget har set en konsolidering af produktionen, hvilket har ændret spillets regler. Mens nogle få store producenter dominerer, er der stadig plads til små, specialiserede producenter og iværksættere, som bidrager med yderligere innovation og diversitet.

Bornholms Fødevarestrategi 2017-2025: Har den båret frugt?

I 2014 blev "Partnerskabet for udvikling og afsætning af bornholmske kvalitetsfødevarer" etableret i samarbejde med Bornholms Regionskommune, Gourmet Bornholm samt Bornholms Landbrug og Fødevarer. Dette partnerskab førte blandt meget andet til udviklingen af "Bornholms Fødevarestrategi 2017-2025". Strategien var ambitiøs, og engagementet var højt. Bornholm havde nemlig formået at samle hele øen i en fælles fødevarestrategi, hvilket ikke er set nogen andre steder i landet. Men hvor står vi i dag? Er strategiens mål blevet nået, og er de stadig relevante?

Den nuværende Fødevarestrategi havde til formål at fungere som en fælles overligger for fremtidens fødevareudvikling på Bornholm, og som et konkret værktøj til prioritering af fremtidens indsatser og projekter. Helt konkret blev der udarbejdet fire overordnede målsætninger, der skulle fungere som pejlemærker for initiativer og udvikling hos de aktører, som ønskede at sætte sit præg på det bornholmske fødevarelandskab.

Vi har sammen dannet en fødevareklynge i et privat/offentligt samarbejde, som har givet øens producenter og ikke mindst tilflyttere, som har ønsket at etablere sig i fødevareerhvervet på Bornholm, en unik og direkte adgang til hjælp og vejledning og mange muligheder for at koble sig på alskens aktiviteter som events, kompetenceforløb, inspirationsture, udviklingsprocesser, markedsføringstiltag med meget mere. Vi har faktisk beskrevet det som den første og vigtigste målsætning i vores fælles fødevarestrategi: Bornholm tilbyder Danmarks bedste fødevaremiljø.

I regi af Madkulturhuset i Melsted har vi gennemført Grønne Fif & Fiduser, været værter for BRK-afdelingsbesøg, engageret borgere i Fiskedysten, arbejdet med SKI-aftaler og mødet mellem indkøb og producenter, budt vores Dronning velkommen, lavet forløb med sårbare borgere og sprøjtet maddannelse ind i nye generationer. Og meget, meget mere.

Næste spændende samarbejde bliver med Plantagen, som vi ser frem til at byde velkommen på Gaarden. Vi har netop - for 5. år i træk og gennem et samarbejde med Københavns Universitet – afsluttet et besøg af en gruppe PhD-studerende, som bruger Bornholm som case for deres arbejde. Samme funktion har vi for en række andre uddannelsesinstitutioner, inklusive Suhrs, CPH Business School, DIS og mange flere. Bornholm er en positiv case og vores samarbejde, værdikæde og ø-organisering er en inspiration og et eksempel til efterfølgelse både for andre kommuner og netværk i Danmark og i udlandet.

Vi har masser af positive resultater, og der er ingen tvivl om, at der især i strategiens første leveår er blevet arbejdet dedikeret med fødevarestrategiens målsætninger. Men som tiden går, må vi også konstatere, at omverdenen forandrer sig. Nogle målsætninger er ikke længere mulige at opfylde, og andre målsætninger virker irrelevante her i 2023. Og netop derfor er der behov for at få genbesøgt ambitionen om at være et fyrtårn i det danske fødevarelandskab. Desuden har der også været mange skift af personer, og det bevirker naturligvis, at det har været svært at holde den samme entusiasme omkring implementeringen af strategiens målsætninger.

Partnerskabet og strategien har bragt opmærksomhed til øens fødevaresektor, og det har resulteret i værdifulde tiltag som Gaarden i Melsted, der fremmer lokale fødevarer. Men der er stadig udfordringer at løse. Hvordan kan vi sikre, at værdiskabelsen og betydningen af fødevareproduktionen for Bornholm forbliver høj? Hvordan kan vi styrke samarbejdet mellem de store og små producenter? Og hvordan får vi knækket koden, så vi får højnet vores selvforsyningsgrad? Dette er blot nogle af de spørgsmål, vi stadig skal finde svar på.

Samtidig buldrer udviklingen afsted, og emner som bæredygtighed stiller nye krav. På Bornholm åbner der sig måske nye muligheder for fremtidens fødevareproduktion i forbindelse med Energiøen. Og endelig har fødevaretrendene fra 2017 ændret sig, hvor der i dag er øget fokus på selvforsyning, sundhed, lokal og mere grønt. Der er kort sagt masser af nye bolde at gribe i en kommende fødevarestrategi.

Så her er Gourmet Bornholms opråb om at få gang i det stærke samarbejde igen og sammen finde løsninger på flere lokale fødevarer og endnu stærkere koblinger i vores lokale værdikæde.

Hjælp os med det, så vi kan holde arbejdspladserne og omsætningen på Bornholm, og lad os samtidig være på forkant med at udvikle fremtidens fødevarer som vi for eksempel ser tiltaget med Food Bornholm gøre med produktion af bælgfrugter. Og mon vi kan få mere ud af Østersøen?

Helt aktuelt er vi i gang med at udvikle en digital fødevareplatform, som skal gøre det nemmere og mere enkelt at indkøbe lokalt, både i de offentlige køkkener og til restauranter og spisesteder. Vi arbejder sammen med blandt andre de bornholmske landmænd i Food Bornholm for at eksponere netop de lokalt producerede varer, og vi sikrer, at Madkulturhuset og Gourmet Bornholm er med til at fortælle den gode historie højt og bredt.

Lad os få sat strøm til en ny fødevarestrategi 2.0

Bornholms fødevaresektor er en skat, der kræver omhyggelig pleje og vedvarende innovation. Som vi nærmer os 2026, er det afgørende, at Bornholm tager skridt til at styrke og fremme sin fødevareproduktion. Derfor vil vi gerne invitere til et fornyet samarbejde om udviklingen af et erhverv, som er centralt for udviklingen af Bornholm. Vi hverken kan eller vil stå alene som erhverv – det er ikke en bornholmsk fortælling. Værdien af samarbejdet og også den økonomiske opbakning fra Bornholms Regionskommune, er desuden et væsentligt aktiv, når vi vil ny udvikling, søge fonde, medfinansiering eller lignende.

Lad os sammen bygge på alt dét, som vi fælles har skabt, for der er så mange muligheder og potentialer i styrkelsen af fødevareerhvervet på Bornholm. Lad os sammen sikre, at fortællingen om de bornholmske fødevarer fortsat er ét af Bornholms trumfkort.

Bornholms næststørste erhverv

Som en del af øens turisme- og serviceerhverv, bidrager fødevareerhvervet til mere end 3.500 fuldtidsjobs og en omsætning på 3,1 mia. kr. Oven i det, kommer den svært målbare størrelse som følger med, når man som vi også leverer oplevelser, fortællinger og sanselige indtryk.

Bornholms madkulturhus – gaarden

I 2015 åbnede Danmarks første madkulturhuset som en del af gaarden i Melsted. I dag fungerer det som branchehus, showroom, fødevareambassade og udviklingshus, og der afholdes årligt over 350 arrangementer i Madkulturhuset.

Det koordinerende samarbejde (klyngen)

”Det koordinerede samarbejde mellem klyngens aktører er efter vores vurdering et af de mest markante resultater, der er skabt i regi af klyngen. Man har i projektperioden etableret en samarbejdskultur blandt aktørerne, der uden tvivl vil skabe værdi efter projektperioden.” (Citat fra COWI evaluering af klyngesamarbejdet).