Ninna Porsmose er på ferie på Bornholm, hvor hendes svigerforældre bor, og da hun hørte om løbet, passede det godt ind i hendes planer.
– Jeg har i dag løbet 100 dage i streg. Det er fedt, siger den glade aarhusianer, der også kunne glæde sig over, at vindertiden på en en time og 27,01 minutter var personlig rekord.
Var det et mål for dig at sætte rekord?
– Nej. For jeg fik en lille forstrækning i låret i mandags, så jeg startede lidt forsigtigt. Men jeg kunne ikke mærke noget, og da det gik godt, så tænkte jeg, at jeg giver den gas.
Skal du fortsætte med at løbe hver dag?